John elsker Danmark

John blev i 2005 udvist af Danmark – men efter protester fik han lov til at blive af humanitære grunde. Hvad skete der med ham?”John er en ganske almindelig ung mand, men han er flygtning. Han er kvik og velintegreret. Han er vellidt af sine omgivelser, men de danske myndigheder har besluttet at sende ham til Syrien, hvor han aldrig har været.”Sådan skrev Udfordringen i uge 25/2006 i en af i alt 8 artikler om John i 2005 og 2006.

John hed oprindelig Saria Barad og er født i Yemen af muslimske forældre, der begge tilhører den yderliggående organisation Det Muslimske Broderskab.
I flygtningelejren fik han kristne, iranske venner og oplevede, at Gud kaldte på ham i en drøm. Han valgte at følge Jesus, ridsede et korsmærke i sin arm og lod sig døbe. Hele tiden hang truslen om æresdrab og udvisning over ham.
Mange præster gik i aktion. Mange skrev under på, at han skulle have lov til at blive her. Pastor Roar Lavik og indremissionær Søren Skovenborg stod i spidsen for arbejdet. Imens gik John på Nordsjællands Efterskole, kom i Maarum Kirke og i Indre Missions Unge (IMU) i Græsted.

Kampen for John lykkedes. John glemmer aldrig den 28. juni 2006, da han fik asyl.
En ubeskrivelig dag. Han var usikker til det sidste. Men glæden var overmåde stor, da det lykkedes.
Hidtil havde han levet på falske papirer. Hans pas og hans papirer fra Yemen var blevet til på grundlag af falske papirer. Først nu føler han sig accepteret og eksisterende.
– Nu er jeg den, jeg er, siger John til Udfordringen. – Jeg er John fra Danmark, og Danmark er mit land. Men det har været en svær tid de sidste 1½ år. Først for nylig er det rigtigt gået op for mig, at jeg har fået opholdstilladelse og kan bestemme over min egen fremtid. Men da gik det også op for mig, at jeg er alene. Helt uden familie. Jeg har masser af venner, gode venner, som jeg holder meget af og som holder af mig. Men jeg har ingen familie. Og jeg længes efter den dag, hvor jeg kan stifte min egen familie.

Fritiden går med vennerne, især fra IMU i Græsted og i Hillerød. Han er i gang med at få et teenage-arbejde under IMU op at stå. Og så er han ved at finde sig selv, som John, som den unge mand, der mødte Jesus og forlod Islam for at blive kristen. Han siger i dag om islam:
– Jeg hader religionen islam og har mange dårlige oplevelser med den religion, men jeg elsker mennesker, også mennesker, der har en anden religion end mig. Det har jeg lært af min kære Jesus, som siger, at vi skal elske vores næste.
Udfordringen mødte den nu 21-årige John i Hillerød.
John er stolt over og meget glad for at være i lære som mekaniker.
Når han gør sig tanker om fremtiden, handler det om at blive dansk statsborger så hurtigt som muligt.
– Jeg er dansker, siger han. – Jeg tænker og taler dansk. Jeg oplever mig som dansker og mine venner ser på mig som dansker. Og så handler det om at blive færdig med min uddannelse og at få stiftet familie. Min fremtid er lys. Ved tidligere interviews har min fremtid set mørk ud. Men nu er den lys. Jeg tror, at min fremtid vil være fyldt med overraskelser, men jeg har indflydelse på min egen fremtid. Jeg har lagt fortiden bag mig.
– Hvordan oplever du at være nydansker i Danmark?
– På den ene side meget skønt, og jeg føler, at folk kan lide mig og accepterer mig, som den jeg er.
På den anden side var det svært at modtage det ene afslag efter det andet på praktikplads grund af min hudfarve.
Hvordan tror du, det føles at få afslag hos en mekaniker, der siger, at de ikke skal have nogen ny lærling de næste 3 år og så erfare, at 2 fra min klasse 14 dage senere fik praktikplads hos netop den mekaniker? Det var hårdt!

– Tak til Udfordringen, som har fulgt min sag hele vejen. Tak til alle, der har støttet mig i min svære tid. Dem, der var med fra starten og hele vejen til jeg fik asyl, men også til dem, der kom med i slutfasen og gjorde en stor indsats.
Tak til de mange præster og andre, der støttede med aktioner og underskriftindsamling. Mange kendte mig ikke, men alligevel støttede de mig.
Men først og fremmest tak til Gud, for uden ham er ingenting muligt. Han har i bogstaveligste forstand forandret mit liv, slutter John