Østlige religioner til den danske folkekirke:
Kristne bør træde i karakter

– Fokusér på det, der udmærker jer:
Jesus, afkald og åndelige oplevelser, lyder
opfordringen fra hinduer og buddhister.- Jeg vil ønske, at Folkekirken vil opleve en vækkelse. Der må være nogen i kirken, der tør stå ved deres tro.Det siger en af 12 ”samtalepartnere” i en lytterunde med østligt inspirerede religioner, foretaget af Folkekirken og Religionsmøde i samarbejde med organisationen Areopagos.
Tro til tiden er en dugfrisk rapport, der opsummerer samtaler med personer og grupper, der er inspireret af bl.a. budd-hismen og hinduismen.
Selv om det er tydeligt, at folkekirkekristendom og østlig mystik ikke taler samme sprog, spores en længsel efter, at folkekirken træder i karakter og anerkender den åndelige dimension, fokuserer på kristendommens hovedperson Jesus og står ved det, der er unikt ved kirkens budskab: ”…at tage sit kors op og løftet om, at hans (Jesu) åg er let at bære”, siger en af interviewpersonerne og fortsætter:
– Kun ganske få ønsker i dag at tale om lidelsen som andet end noget, vi skal undgå. Kirken kan have en opgave i arbejdet med at finde balance mellem individualisme og aktiv kærlighed.

Rapporten holder et spejl op for folkekirken – der afslører nogle ”rynker” hist og her:
– Jeg gik til den lokale sognepræst og fortalte ham om min åndelige oplevelse. Han troede, jeg var blevet gal, og henviste mig nærmest til en psykiater. Så det kunne jeg ikke bruge til noget, siger en samtalepartner.
En anden siger:
– Folkekirken er blevet for rationel. Den taler kun til hjernen og ikke til hjertet… Troen er blevet en privatsag, og derfor bliver mange nervøse eller utilpasse, når nogle begynder at vise deres spiritualitet – men det må jo ligge der et sted og skal findes frem igen.

Rapporten er udarbejdet af Mogens S. Mogensen, ph.d. i interkulturelle studier, Lars Mollerup-Degn, dialogsekretær i Areopagos, og Leif Vestergaard, formand for Folkekirke og Religionsmøde.
Et team har besøgt 12 grupper og enkeltpersoner, helt fra Center for Levende Visdom i Århus og Natha Yogacenter i København til Hare Krishna i Mørkøv og Feng shui i Århus.
Lytterrunden har også medtaget repræsentanter for østlig religiøsitet i vestlig udformning, fx Kristensamfundet, og ikke-religiøsitet med østlig inspiration i coaching og ledelse. Sidstnævnte står professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus for.

Kristendommens hovedperson Jesus er ”in” i de østligt inspirerede filosofier:
– Hos næsten alle samtalepartnere mødte vi en overraskende stor optagethed, eller ligefrem fascination, af Jesus-skikkelsen, konkluderer rapporten.
Fx siger en af personerne:
– Der synes ikke at være plads til de mennesker, der elsker Jesus i holdning og handling.
Og en anden siger:
– Jesus er det bedste bud på en samlingsreligion.
Det lyder umiddelbart besnærende – men det rummer også en fælde, mener rapportens forfattere:
– Ofte blev der dog tegnet et billede af Jesus, som var ganske anderledes end det, der udfoldes i Ny Testamente.

Når der under lytterunden så ofte og gerne tales om Gud, Jesus, tro, frelse, bøn etc., mener rapportens forfattere, det kan hænge sammen med, at samtalepartnerne er præget af kristendom, fordi de er vokset op i den danske kultur.
– De fleste af vore samtalepartnere knytter til ved kristendommen i dens mystiske og esoteriske udgaver, og Jesus (Kristus) spiller en væsentlig rolle i deres religiøse tænkning. Mange har endda beholdt deres medlemskab af Folkekirken, men:
– Selv om vi mødte en hyppig brug af ord som Gud, Jesus, frelse, gudsriget og Helligånden, afveg forståelsen af disse centrale ord væsentligt fra en klassisk kristen teologi.

Ikke desto mindre kan Jesus bruges som bro:
– Da Jesus Kristus er den kristne tros omdrejningspunkt, vil det være nærliggende at tale videre om forståelsen og formidlingen af, hvem Jesus er. Hvad har han gjort, hvad gør han, og hvilken betydning har han i vort åndelige/spirituelle liv og vor daglige tilværelse?

Rapporten konkluderer, at der er ”en oprigtig spørgen efter dybde, perspektiv, mening og retning for livet”.
Men denne søgen og interesse går ofte uden om kirken, ”fordi der ikke er en forventning om, at det dér er muligt at finde, hvad man søger”.
Løsningen er ikke at præsentere mere af Folkekirkens dogmatik, men ”reflekteret kristen spirituel praksis”:
– Set med vore samtalepartneres øjne er det et problem for Folkekirken, at den har en svag spirituel forståelse og praksis. De sætter pris på ritualerne, men oplever, at formidling af kristentro sker med en alt for stærk betoning af institution og dogmatik, konluderer rapporten.