De har Krondiamantbryllup!

Mette og Arne Pilgaard, Bykrogen 5, Erritsø, Fredericia, kan onsdag den 16. april fejre krondiamantbryllup!Parret var i 16 år missionærer i Nigeria for Sudanmissionen – udsendt første gang i 1946. Forholdene var dengang meget vanskeligere, og missionsvennerne fulgte dem tæt gennem breve og artikler.
Da de vendte hjem, blev Arne Pilgaard udnævnt til generalsekretær for Sudanmissionen, der i de tider kunne have op til hundrede missionærer at holde styr på. Mette tog også engageret del i arbejdet i de mange år efter hjemkomsten, hvor de ledte missionsselskabet samvittighedsfuldt og med alle kræfter.
I 1978 blev Mette og Arne præstepar i Christianskirken i Århus. Her var de et meget elsket præstepar i ti år, indtil de i 1988 gik på pension.
I 2000 flyttede de som 80-årige til Erritsø ved Fredericia for at være nærmere ved to af deres døtre i Erritsø. Den tredje datter bor i Grindsted.
Begge er nu 87 år og ved utrolig godt helbred – friske og raske – og involverede i bla. en genbrugsbutik i Middelfart.
De har gennem mange år været trofaste læsere af Udfordringen, hvor en svigersøn er bogholder.
Henri.