Elever indsamler 24.573 kr.

Børn og unge sælger deres ting og giver alt overskud til nødhjælp. Pengene skal gå til Afrika og blev indsamlet på Sct. Norbert Skole i Vejle. Indsamlingen slog alle tidligere rekorder.Skolen plejer hvert år at indsamle penge til nødhjælpsprojekter. I år forløb indsamlingen over tre dage gennem et loppemarked, som eleverne åbnede i spisefrikvartererne, hvor de solgte legetøj, bøger, blade samt hjemmebagte kager.
Skolen holdt også et løb, som blev sponsoreret af forældre og venner. Det gav samlet en sum på 1900 kroner.
I år blev der samlet ind til trædepumper til fattige bønder i Afrika. Trædepumper koster 1000 kr. stykket og bliver brugt til at vande afgrøderne på markerne med. Skolen har tidligere støttet minerydning i Angola, etablering af brønde i landsbyer i Malawi og hjælp til gadebørn i Sydamerika.
Tabita