En sprog- fadæse…

Min spansklærer var missionær i Sydamerika. En dag forklarede han vigtigheden af at tale tydeligt og forståeligt, når man udtrykte sig på et fremmed sprog. Han understregede sin pointe med denne historie:En yngre amerikansk evangelist skulle holde sin første prædiken på spansk i en større sydamerikansk kirke. Han indledte sin prædiken over Jesu ligenelse om det fortabte får med den hensigt at holde en kraftfuld prædiken over frelsesbudskabet.
Evangelisten undrede sig imidlertid over, at samtlige personer i den store kirkesal lå tværs hen over sæderne af grin under hans prædiken. Sådan var han ikke vant til, at kirkegængerne opførte sig i USA. Da han have fortalt lignelsen, kaldte han en af de sydamerikanske præster til sig på prædikestolen og spurgte, hvorfor hele menigheden lo, så tårerne trillede.
Med et smil om munden fortalte pastoren, at han var kommet til at forveksle to ord på spansk, nemlig ”lille får” og ”gamle dame”.

Så lignelsen om det forsvundne får havde i den spansk-talende kirke omtrent lydt sådan:
”En hyrde havde 100 gamle damer i en fold. En dag stak en af de gamle damer af. Hyrden forlod straks de 99 gamle damer i folden og gik ud for at søge efter den forsvundne gamle dame. Da han endelig fandt hende, sad hun fast i en busk på bjergsiden. Hyrden kravlede ned af skråningen og befriede hende fra grenene, hvorpå han svang sin forsvunde gamle dame over ryggen og bar hende tilbage til folden.
Da han kom hjem, jublede alle de andre 99 gamle damer i folden, for hyrden havde fundet den forsvundne gamle dame og bragt hende hjem i sikkerhed!”

Heldigvis kunne evangelisten grine med på misforståelsen og færdiggøre sin prædiken uden flere sproglige misforståelser.