Jesus kan ikke bruge halvhjertede disciple
Iver Larsen er bibeloversætter og bor i Kenya. Han står bag oversættelsen af Bibelen på HverdagsdanskEr det ikke et urimeligt krav, Jesus stiller? At hade sin far og mor, sin kone og sine børn, ja, sit eget liv? Sagde Jesus ikke også: Du skal elske din næste som dig selv. Modsiger han ikke sig selv?
Det hele begynder med et hvis. Hvis nogen kommer til mig. Jesus stiller ikke den slags krav til hvemsomhelst, men til dem, som er kommet til personlig tro på ham og har valgt at følge og adlyde ham i tykt og tyndt. At være en discipel af Jesus er ikke ensbetydende med at tro på Guds eksistens eller studere teologi. En discipel er en, som har givet afkald på sit eget for at følge Jesus.
Da jeg i sin tid studerede på universitet, fik jeg, kort efter jeg var kommet til personlig tro, en stærk udfordring: Vil du tage til et fremmed land og studere et sprog, som aldrig før er blevet nedskrevet, lave alfabet, læsebøger, og oversætte Bibelen? Det var bestemt ikke det, jeg havde tænkt at bruge mit liv på. Jeg var næsten færdig som kandidat og så frem til et fast og god stilling som gymnasielærer.
Var jeg villig til at opgive mine egne fremtidsplaner for at følge Guds kald? Det var jeg. Da det blev kendt blandt mine studiekammerater, udbrød en af dem forbavset: Vil du virkelig smide dit liv væk på den måde?
Jeg har nu aldrig fortrudt, at jeg fulgte kaldet, for det nye liv, jeg fik, har været meget mere spændende og betydningsfuldt end det liv, jeg selv havde planlagt.
Men er det ikke lovlig meget ligefrem at hade sin far og mor og kone og børn? Jo, naturligvis, men i hebraisk sprogtradition elsker man at bruge yderligtgående ord for at slå en ting fast med syvtommersøm. Det er et spørgsmål om prioriteter. Derfor oversætter Bibelen på Hverdagsdansk det som: Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre – ja, højere end sit eget liv. Hvis din far eller mor modsætter sig dit ønske om at følge Jesus, hvad er så vigtigst?
Mine forældre havde intet imod, at jeg rejste fra Danmark for at følge Guds kald, så jeg havde ikke brug for at hade dem. Men hvis de havde modsat sig det, havde jeg været nødt til at følge kaldet i stedet for deres ønsker.
Jesus gentager det samme med andre ord, når han siger, at en discipel skal være villig til at bære sit kors. Jesus bar sit kors, da han skulle korsfæstes. At bære sit kors har intet at gøre med at udholde sygdom eller lidelser. Det betyder at være på vej mod døden, at være parat til at give afkald på sit eget liv for at gøre Guds vilje. Jesus er radikal i sine krav. Han godkender ikke halvhjertede disciple, for de vil give op på halvvejen.
Til sidst siger Jesus: Salt er en god ting; men hvis saltet selv mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Salt er i Bibelen symbol på visdom og fuld lydighed over for Gud. Det salt, man fik fra Det Døde Hav, var blandet med andre mineraler og stenarter. Hvis det lå ude i regnvejr, kunne saltet blive opløst og forsvinde, så kun de øvrige bestanddele blev tilbage. Hvis en discipel mister sit salt, sin totale lydighed over for Gud på grund af forfølgelser eller modgang eller rigdommens bedrag, hvad gavn er han så til?
Kristeligt Pressebureau
