Bodybuilder mødte Gud -på camping
Men han valgte Jimmy Hendrichs og Stephen King – og fik angst.For Ole Madsen handlede livet om bodybuilding – indtil han en sommerdag tog på pinsestævne i Mariager. Her mødte han Gud, som senere helbredte ham og gav ham et nyt liv.Da Ole som en ung mand på 19 år kørte fra sommerstævnet, havde han ingen anelse om, at han skulle til England og arbejde.
Han vidste heller ikke, at Jimmy Hendrichs musik og Stephen Kings bøger skulle lede ham ind i svære angstneuroser. Der skulle gå seks år, før den Gud han, mødte på sommerlejren, fik en chance i hans liv.
Bibelcamping var et nyt ord for Ole, som ikke havde nogen kirkelige relationer – ud over en kammerat, der troede.
– Da han spurgte, om jeg ikke ville med, tænkte jeg: det kan jeg godt! mindes Ole.
Da han senere sad i den tætpakkede mødesal, blev han præsenteret for endnu et nyt begreb. Lovsang!
Musikinstrumenter på scenen og sangere, som dansede og løftede hænderne.
– Jeg syntes, det var afslappende og uformelt. Men jeg må indrømme, at jeg ikke hørte så meget efter under prædikenen – jeg var der bare, ler Ole og tilføjer:
– Min oplevelse af de kristne på pinsestævnet var, at de var helt almindelige glade mennesker. Der var ikke noget at være bange for. Jeg havde heller ingen fordomme.
På hjemturen skete der noget i Oles hjerte:
– Pludselig blev jeg fyldt med sådan en glæde, at jeg udbrød: Hvor har jeg det godt! Jeg havde aldrig oplevet sådan en fryd før.
Dengang vidste jeg ikke, at det var Gud, fortæller Ole.
Med livet foran sig tog Ole til England og arbejdede på en svinefarm. Mødet med Gud blev til et minde, og han blev grebet af Jimmy Hendrichs musik og Stephen Kings gyserromaner. Det førte til en angst, der udviklede sig til angstneuroser.
– En dag mødte jeg nogle kristne i Southhampton på vej til biografen. De stod på torvet og prædikede. Jeg lyttede lidt og fik en folder stukket i hånden. Da jeg havde læst den, så jeg Jesus i en drøm om natten. Da jeg vågnede, vidste jeg, at han måtte være vejen ud af mine problemer, fortæller Ole.
Efter at Ole var kommet tilbage til Danmark, tog han i kirke et par gange. Da det ikke rigtig fangede hans interesse alligevel, gik der fem måneder, før han vendte tilbage.
– Jeg gik dengang til psykolog for at komme angstneuroserne til livs. Da jeg holdt op med at besøge psykologen, fik jeg det meget værre, mindes Ole.
Han begyndte at komme i kirken igen, og denne gang fik han pludselig lyst til at læse i Bibelen.
– Jeg læste de fire evangelier igen og igen og syntes, det var vidunderligt. Det gjorde godt i mit indre, men jeg blev ikke helbredt lige med det samme, husker Ole.
Et ældre kristent ægtepar tilbød at have ham som logerende, hvilket han tog imod. En dag foreslog de ham at besøge en mand, som bad for syge; han hed Hans Jensen.
Vi kørte ud til ham, og han bad for mig. Den dag oplevede jeg at blive helbredt og befriet for de angstneuroser, der havde plaget mig i flere år – og angsten kom aldrig tilbage, siger Ole med et stort smil.
Den Gud, som Ole havde mødt som teenager på en bibelcamping, blev nu seks år senere en del af hans liv.
– Det var en daglig proces, hvor jeg lærte Gud bedre at kende, og glæden vendte tilbage i mit liv. Jeg oplevede, at Gud stille og roligt gav mig et nyt liv, og han blev min bedste ven, siger Ole.
– Hvordan har dit liv været, siden angstneuroserne forsvandt, og du fandt Gud?
– Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at mit liv har været problemfrit, lige siden jeg blev helbredt. Det har det ikke, men Gud har ført mig igennem de problemer, jeg har haft, og løftet mig op igen, når jeg har haft brug for det, siger Ole og tilføjer:
– Jeg har prøvet livet uden og med Gud, så jeg kender til forskellen. At have Gud i hverdagen er noget af det mest vidunderlige, der findes. Det er som et kildevæld, der strømmer ud af ens indre, når man oplever, at han virkelig er der.
For mit vedkommende har det betydet, at det slukker tørsten i mit indre og giver en længsel efter mere – hvis jeg kan beskrive det sådan, siger han med et smil.
Ole tror, at Gud kan slukke enhver tørst, vi som mennesker kan have, ved at give os liv i vort indre.
– Jeg har selv oplevet og erfaret, hvordan et ødelagt liv kan blive genoprettet, når Gud får lov til at komme til.
Men der er noget, som er endnu bedre og større end det, nemlig når et menneske tager imod Jesus som sin egen personlige frelser.
Det betyder, at man giver Jesus plads i sit indre og får et helt nyt liv. Derved får man sin sjæl frelst, den lever nemlig videre, efter at man er død. Derfor er det vigtigt, at vi tager imod Jesus, mens vi lever. Frelsen og det evige liv er en gave, som vi ikke kan gøre os fortjent til, siger han.
Det er nu 15 år siden, at Ole oplevede at blive helbredt og mødte Gud igen. Livet har ikke været det samme siden. Det er et nyt liv, Ole har fået, og det gamle liv, ja, det savner han ikke. Han har gjort sig forskellige erfaringer, og det som står klarest for ham er, at Gud aldrig svigter.
– Uanset hvad man går igennem, er Gud større og stærkere end omstændighederne. Det er, hvad jeg har oplevet. Der har været meget smerte – men Gud er stærkere end smerten. Han elsker os og har en plan.
Gud var min eneste redning, og han har været trofast over for alle sine løfter til mig.
Jeg tror, at det, han har gjort for mig, det kan han også gøre for dig, slutter han.