Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109, Tune
4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg og min mand har været gift i 9 år. Vi har to børn sammen. Vi har for det meste haft det godt, men der har også været perioder, hvor vi har haft det svært, særligt efter, at vi fik børn. For et stykke tid siden skete der noget, hvor min mand sårede mig virkelig dybt, og som har sat dybe spor i vores forhold. Jeg vil rigtig gerne prøve at give vores forhold en chance mere, men jeg er simpelthen så ked af det indeni, og har svært ved at tro, at jeg nogensinde skal kunne komme til at få fuld tillid til ham igen. Kan du sige noget om, hvor lang tid det tager at genopbygge et tillidsforhold, og er der noget særligt, man kan gøre for at fremskynde det?
Hilsen T.
Kære T.
Når vi bliver sårede, så tager det sin tid, før såret er helet og den brudte tillid er genoprettet. Nogle gange tager det længere tid end andre gange, alt efter hvor dybe sår det, der skete, har efterladt. Det afhænger alt sammen af, hvordan I hver især forholder jer til det, og hvordan I sammen tackler det.
Grundlaget for helingen er, at I tager jer tid og måske mod til at snakke om det, der er sket, og de følelser og tanker, det har afstedkommet i i hvert fald dig, lige så længe, som der er behov for det. Måske tager det flere uger, måneder – eller måske år, hvor det i perioder er trængt helt i baggrunden, for så pludselig at dukke op igen. Det kan være svært, som den sårede part at blive ved med at vende tilbage til det man tænker måske, at man nu må tilgive for alvor og se at komme videre, og man får måske ligefrem skyldfølelse. Samtidig er der mange mænd (særligt når det er dem, der har afstedkommet problemerne), der har svært ved denne proces og som ønsker, og måske endda kræver, at der nu en gang for alle lukkes for den sag. Til det er der blot at sige, at det uundgåeligt er en del af den konsekvens, deres pågældende handling har afstedkommet. Og det ansvar må de tage på sig.
Du er nemlig nødt til at tage dig selv og dine følelser alvorligt og blive ved med at tage tingene op med din mand, så længe det fylder i dig. Kun på denne måde, kan du blive helet igen, for lægger du i stedet låg på din tvivl eller dine frustrationer, vil det bare samle renter og til sidst alligevel koge over. Hvis du i stedet vælger at sætte ord på din smerte og frustration, når den dukker op, er du med din autenticitet og ærlighed med til at genskabe tilliden imellem jer. Og for hver gang vil du forhåbentlig blive mere og mere afklaret omkring de spørgsmål eller tanker, der stadig fylder.
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg kunne godt tænke mig at få et godt råd til, hvordan man bliver bedre til at small-talke! Jeg har aldrig været den helt store festløve, har det bedst i små forsamlinger og er nok lidt genert. Jeg kunne godt tænke mig at være bedre til at tage kontakt til andre, særligt piger, for jeg kunne jo godt med tiden tænke mig at få en kæreste. Men det er jo ligesom lidt svært, hvis jeg ikke kan finde ud af at få en samtale i gang!
Hilsen L.
Kære L.
Der er jo ikke noget galt i at være lidt genert og have det bedst i mindre forsamlinger, men det er selvfølgelig lidt besværligt, hvis det forhindrer dig i at kontakte en sød pige, du kunne tænke dig at lære nærmere at kende.
Man siger jo, at øvelse gør mester, og måske skal du prøve at se på small-talkingen som en kunst eller færdighed, som du må øve dig i. Spørg evt. nogle af dine venner om gode råd til, hvad man kan sige/gøre for at komme i snak med en sød pige og få konkrete tips og sætninger (gerne mange), som du kan bruge.
Forbered dig også derhjemme, skriv evt. en liste over emner, du kunne snakke med pigen om (gerne lidt generelle emner, som det er nemt for andre at snakke med om) og øv dig (!) på gode indgangsreplikker og sætninger, som kunne være gode til at holde en samtale kørende.
Brug også gerne åbne spørgsmål som hvad, hvem, hvordan og hvorfor som lægger op til, at den anden kan fortælle om sig selv, i stedet for kun at fortælle om dig selv. På den måde får du informationer om pigen, som du så kan følge op på med uddybende spørgsmål. På den måde kan du efterhånden finde ud af, hvad I har tilfælles, som I så kan snakke videre om.
Lad være med at stille for store krav til dig selv, men erkend, at du er nybegynder i small-talkingens kunst. Øv dig lige så stille og evaluer bagefter, måske sammen med en god ven.
Held og lykke med det!
Hilsen Suh
Klumme:
Er der forskel på, om noget er besværligt eller om det er indviklet? Det blev det store samtaleemne hen over kaffen til en familiesammenkomst for noget tid siden. Bølgerne gik højt og det var lige før Dansk Sprognævn blev kontaktet.
Vores konklusion blev dog denne:
-Hvis noget er besværligt, så beskriver det, at man godt ved, hvordan man skal gøre det, men at det er rigtig irriterende (træls, på godt jysk) at gøre det!
– Hvis noget derimod er indviklet, er der mere tale om, at man rent faktisk ikke helt kan hitte ud af det. Der er altså mere tale om mangel på evne til at udføre det, snarere end på dårlig vilje.
Kan man mon uddrage noget psykologisk af det? Naturligvis.
For måske kan det gøre livet lidt enklere for os hver især, hvis vi begynder at blive opmærksomme på, hvornår noget er besværligt, og hvornår noget er indviklet for os selv og for hinanden. Finder vi ud af, at noget egentlig bare er vældig besværligt, ja, så kan vi måske bedre tage os sammen til at få det gjort, eller vi kan måske ændre på rammerne for det, så det bliver mindre besværligt. Finder vi derimod ud af, at noget er indviklet, er det altså en rigtig god idé at bede nogen om hjælp. Ellers kommer vi ikke videre.
Særligt i parforhold kan det være en rigtig god idé at prøve at skelne imellem disse to begreber. Mange misforståelser opstår nemlig i kølvandet af disse konklusioner: øv, det var for besværligt for ham/hende = han/hun gad ikke = jeg er ligegyldig for ham/hende.
Måske handlede det i stedet om: det var for indviklet for ham/hende = han/hun er ikke rigtig klar over, hvor sårende eller irriterende det er = han/hun skal have mere hjælp til at forstå det = vi skal tale lidt mere om det (det skal skæres mere ud i pap).
Dette gør jo egentlig en vældig forskel for selvom resultatet er det samme, så er baggrunden og bevæggrunden ret forskellig. Og det er afgørende for, hvordan vi reagerer på en situation. Så måske kan en lille sproglig opmærksomhed alligevel gøre en stor forskel?
Rigtig god
sommer!
Suh Jacobsen
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
Tune, 4000 Roskilde, eller
mail til: Suh@Udfordringen.dk
