Ole Bækgaard salmedigter

Baptisten Ole Bækgaard har skrevet over
100 salmer.Danskerne vil gerne synge salmer med nutidig tekst og musik – og flere forsøger at skrive salmer. Op til ”Sangens År” i år har der været udskrevet tre salmekonkurrencer, som tilsammen har modtaget over 2.000 bidrag fra næsten 500 tekstforfattere og komponister!
Ole Bækgaard har skrevet digte, sange og salmer fra han var 17 år.
– Jeg har altid haft det med at blive inspireret af det, jeg oplever, og haft behov for at udtrykke det skriftligt. Ikke for at få det offentliggjort, i hvert fald ikke fra begyndelsen.
Jeg bliver som regel ret optaget af de tanker, der ligger bag og kommer ofte til at ”tænke på rim” uden egentlig at spekulere så meget over det. At få tankerne skrevet ned, giver mig en åndelig tilfredsstillelse og glæde.

Ole Bækgaard regner med, at han har skrevet omkring 100 salmer. Heraf er mange oversættelser eller gendigtninger af udenlandske salmer, (mest engelske) og et mindre antal ”skønsange”.
Han har oversat nogle få lovsange, bl.a. Graham Kendrick og Twila Paris.
Når talen falder på digte, humoristiske og alvorlige, siger han:
– Jeg har ikke rigtig tal på det. Det er blevet til mange små og store mellem hinanden. Et forsigtigt gæt: 70-80 stykker + det løse.

Mange af Ole Bækgaards salmer er skrevet på gammelkendte salmemelodier, men der er også salmer på nye melodier, og der bliver flere og flere af de sidste.
Bestillingssange og salmer har der været en del af. Fx. en 150 års jubilæumssalme til Baptistkirken i Danmark og en 100 års jubilæumssang til Den Kristelige Fagbevægelse.

En hel del af Ole Bækgaards salmer forekommer i frikirkernes salmebøger og på PowerPoints. Desuden findes flere af hans salmer og sange i FDFs sangbog, i Frelsens Hærs, i KFUM´s og i den kristelige fagbevægelses sangbøger.
Blandt de mest brugte er ”Du gav mig Gud din kærlighed”, en gendigtning af ”Amazing Grace”, ”Herre vi vil stille” (en nadversalme), ”I Jesu navn, vi døber dig” (en dåbssalme), ”Du lille barn, vi bærer dig” (en barnevelsignelsessalme), ”Gud din kærlighed du os sender” (et lovsangskor) og ”Gud har skabt den hele jord, Gud har skabt os alle” (en børnesalme).
I Det Danske Missionsforbunds nye salmebog, som præsenteres på Missionsforbundets sommerstævne i juli, har kirkesamfundet ikke mindre end 10 af Ole Bækgaards salmer med.
– Jeg oplever, at der er et behov for at genfortælle beretninger fra Bibelen. Det moderne menneske kender ikke mere de klassiske beretninger. Derfor kan der være brug for at genfortælle dem på vers og helst med melodi på, mener Ole Bækgaard.
Emmaus-salmen er et eksempel:
– Da jeg for nylig delte disse betragtninger med min gode ven, præst i Missionsforbundet, Leo Hansen, gav han udtryk for, at han kunne tænke sig at bruge salmen til pilgrimsvandringer og til møder, hvor man deler salmen op i to dele, før og efter nadveren, fortæller Ole Bækgaard.

Når solen stiger af havet
En morgen/glædes/takkesalme.
Melodi: Der er en underfuld kilde/
Der synger dybt i mit hjerte

Når solen stiger af havet
hver eneste morgenstund,
når lyset forgylder naturen
jeg fylder med lovsang min mund.
For bagved de lysende stråler
jeg mærker Guds stærke hånd,
af kærlighed gav Han mig livet
og fyldte min sjæl med sin ånd.

Hver dag er en særlig gave,
et valg og en mulighed,
jeg kan, om jeg vælger at lytte
opleve Guds kærlighed.
For Han kender ingen begrænsning,
Han favner hvert barn på jord,
Hans nåde er ny hver morgen
og fulde af trøst er Hans ord.

Jeg kan ej skjule min glæde
og tie, når godt jeg ved,
at skabningens herre mig kender
og viser mig kærlighed.
For Han som har skænket mig livet
Han lever, Hans ord er sandt.
Jeg løfter min stemme mod himlen
og takker for glæden jeg fandt.

– Jeg lader mig meget ofte – som så mange andre salmedigtere – inspirere af naturen, det spirende liv og Guds skaberværk, fortæller Ole Bækgaard. Det gælder også for hans seneste salme ”Når solen stiger af havet”, en morgensalme, takkesalme, glædeshymne.
– Guds skaberværk fylder os med lovprisning, fordi vi ved, at Han står bag alt i skaberværket – også skabelsen af os.
Hver dag er en ny mulighed, og vi kan vælge at sige fra eller at opleve Hans kærlighed. Hans kærlighed. Han har ingen begrænsninger, favner alle. Det er umuligt at tie, fordi Hans kærlighed omfatter os – Han gav livet, jeg er nødt til at synge af glæde og bare takke Ham!”

Ole Bækgaard er gift med Inge, og de har, som han siger det: ”3 skønne børn, der alle er gift, og vi har i alt 8 børnebørn, som vi har utrolig megen glæde af. ”
Alle børnene er stærkt engageret i menighedsliv.
– Vores ældste søn Per er lovsangsleder, oversætter og laver temmelig mange lovsange, der anvendes i de fleste kirker, mens vores yngste søn Claus er præst i Roskilde Baptistkirke og stærkt engageret i Frikirkenet og meget andet, fortæller Ole.
Ole Bækgaard har selv været præst og menighedsleder i Allerød Frikirke (baptistkirke, medlem af Frikirkenet) i ca. 20 år, men har det meste af sit liv været i forretningsverdenen som leder og beskæftiget sig med indkøb og eksport samt i en halv snes år været afdelingschef i Kristelig fagbevægelse, alt sammen sideordnet med kirkearbejdet i Allerød.

Ole Bækgaards salmer, sange og digte bringer ham en del omkring til sangaftener garneret med oplæsning af digte og ”småsnak”, oftest i kirker, men også i andre forsamlinger.
– Det er dejligt at få lov at se sine ting blive anvendt og mærke menneskers glæde ved at bruge/høre det, man føler, Gud har givet som en af Hans utallige gaver til sine børn.”

Emmaus-vandrerne
Mel. Op al den ting/
Jeg ved et evigt himmerig

Der gik to mænd mod Emmaus
med frygt og sorg i sinde,
de talte om Jerusalem,
om Herrens død derinde.

De havde håbet på Guds søn
som skulle frelse landet
men da han døde på et kors
var deres håb nu strandet.

Da skete det en fremmed kom
for med de to at vandre,
han talte til dem om Guds ord
der kunne alt forandre.

Han lærte dem, som før var sagt,
at Kristus måtte lide,
han skulle sone verdens synd,
det måtte de da vide.

Så styrkede han deres tro,
og skriftens ord de kendte.
Han talte åndens klare ord
og håbets flamme tændte.

Og da de kom til Emmaus
de bad ham ind at spise,
da åbnede han deres sind
for frelsens vej at vise.

Den fremmede var Herren selv
som var hos dem ved mødet,
de kendte ham i samme stund
da han dem rakte brødet.

Så brød de op og drog af sted
den lange vej tilbage,
de ville til Jerusalem
og glemt var sorg og klage.

Der mødte de disciplene,
fortalte dem om manden
de havde vandret sammen med,
at Jesus var opstanden.

Men da de var forsamlede
i huset for at bede,
og mens de talte om Guds søn
kom Herren selv til stede.

Han viste sine mærker frem
i siden og i hånden,
han lyste over dem sin fred
og gav dem Helligånden.

Hans fred skal følge hver som tror,
ved ham bli’r synd tilgivet,
til evig tid han vandrer med
hver vandringsmand i livet.