Ateisme på skemaet

Religionslærerforeningen er åben for undervisning i ateisme, blot det ikke er forkyndende.Et tilbud fra Ateistisk Selskab om at sende ateister ud til klasseværelserne hilses velkomment af formand for Religionslærerforeningen, John Rydahl.– Ateismen er et helt legitimt emne i skolens religionsundervisning. Det er ikke pligtigt. Men man kan lige så vel arbejde med ateisme som livsopfattelse, som man kan arbejde med buddhisme, satanisme, eller hvad det nu kunne være, siger han til ateisternes tilbud.

På spørgsmålet om, hvorvidt han på samme vis vil tage imod præster som oplægsholdere i undervisningen, forsikrer han overfor Udfordringen, at dette allerede finder sted.
– Det er ganske udbredt, at præster involveres i grundskolens undervisning, enten i form af gæstelærervirksomhed eller ved at klassen besøger en lokal kirke. Så det er der ingen problemer i, forsikrer han.
John Rydal tilføjer, at der faktisk siden begyndelsen af 1990’erne har været en voldsom vækst i etableringen af folkekirkelige skoletjenester rundt om i landet.

Det legitime ved at inddrage ateisme i kristendomsfaget begrunder religionslærernes formand med, at der ikke er noget, der sætter et emne bedre i fokus, end at blive modsagt.
– Når man kommer i dialog med en reflekteret ateist, giver det en god fornemmelse af, hvad kristendom eller religion i det hele taget er for noget, siger John Rydal. Han mener, det ateistiske aspekt kan inddrages på lige fod med andre religioner og livsopfattelser i undervisningen. Det areligiøse ser han ikke som et paradoks i forhold til undervisning i religion.
– Vilkårene for skolens religionsundervisning er, at der primært skal arbejdes med kristendom, men derudover også med andre religioner og livsopfattelser. Det er under sidste delemne, at ateismen kan komme på tale som et potentielt emne, siger han.
I tilbudet til skolerne fra Ateistisk Selskab hedder det, at man ”ikke vil bruge fremstødet til at prædike ateisme og få folk til at ændre deres holdning fra religiøs til en areligiøs, men snarere balancere faget kristendomskundskab, der ellers godt kan gå hen og blive forkyndende.”

John Rydal afviser dog, at skolernes undervisning i kristendomsfaget skulle være forkyndende, selvom han erkender, at en gæstelærer eller oplægsholder næppe er værdineutral. Heller ikke når eksempelvis præster medvirker.
– I fald en person indgår som gæstelærer i skolens undervisning, vil man ofte være interesseret i en autentisk person, der står for noget bestemt – og gerne markant. Efterfølgende vil læreren så afdække eventuelle forkyndende islæt og tale med eleverne om disse elementers hensigt, sandhedsværdi og virkning, forsikrer han.