Superheltene hiver i os
Hulk banker Harry Potter, og Batman sænker Titanic. I billetlugerne, altså. Danskerne lader sommersol være sommersol og sætter sig i stedet i biografens mørke for at se superheltefilm.
Der er hele 4 film med superhelte i biograferne lige nu: Iron Man, Hancock, Hulk og Batman. Og superheltene slår alle salgsrekorder: Hulk og Iron Man har solgt for over hhv. 150 og 180 mio. $ i hjemlandet USA, og de har begge slået flere rekorder for salg på bestemte dage, mens Batman slår hårdere end nogen anden film i år: 400 mio. $ i USA, og 603 mio. på verdensplan! I lille Danmark var mere end 111.000 inde for at se den i løbet af de første 5 dage.
Stærkt gået, Batman og I andre.
Men hvad er det, der fascinerer os så meget ved superheltene? Selvfølgelig er filmenes flotte special effects og kæmpeeksplosioner en del af hemmeligheden, men det finder vi jo i mange film. Nej, superhelte må have noget mere; en særlig tiltrækningskraft.
Ét er nok, at de fleste gerne ville kunne flyve rundt og slå hårdt nok til at vælte bjerge. Men jeg tror også, at superheltene har en dybere appel, at de rører ved noget i os, vi gerne vil identificere os med.
Superheltehistorierne er positive fortællinger om mennesker, der får en ekstraordinær gave eller åbenbaring og vælger at bruge den til noget godt for andre mennesker. Og som oftest kommer denne gave ud af en dybt tragisk oplevelse: Batmans forældre bliver skudt, og han vælger at bruge alle sine ressourcer penge, målrettethed og intelligens – på at bekæmpe kriminaliteten i sin hårdt 
plagede hjemby, Gotham. Iron Man starter ud som en pengegrisk våbenproducent, men bliver skudt af et af sine egne våben. Det vækker ham: Han stopper sin våbenproduktion og beskytter verden i stedet for at ødelægge den. Han bruger sin genialitet på at stoppe vold, både med sin formue og med en specialdesignet dragt, der kan flyve og skyde. Hulk var en atomforsker, der blev forvandlet til et grønt uhyre, som han ikke altid selv kan styre. Men når han kan, bruger han de destruktive kræfter i sit indre til at gøre godt for menneskeheden.
Superheltene er tragiske skæbner, der overvinder modgangen og lever for at hjælpe andre.
Superheltene sammenlignes alt for tit med græske guder og nordisk mytologis supermennesker. Men det er ikke inspirationen, for disse skikkelser var selviske helte, der søgte deres eget. Nej, i stedet skal man nok kigge på dem, der opfandt superheltene mellem 1938 og 1962: Jerry Siegel og Joe Shuster stod bag Superman (verdens første superhelt), Bob Kane og Bill Finger skabte Batman, mens Hulk, Spider-Man, Fantastic Four, Captain America, Iron Man og 100 andre blev opfundet af Stan Lee og Jack Kirby (sidstnævnte havde dog ikke med Iron Man at gøre).
Siegel, Shuster, Lee, Kirby og de fleste andre superhelteskabere var jøder. De var opvokset med jødisk mytologi og bibelske fortællinger. Verdens første superhelt var Samson fra det Gamle Testamente, der blev superstærk, når han lod sit
hår gro langt. Og Supermans skabere har selv refereret til Samson som deres inspiration, ligesom Kirby kaldte Hulk for en golem, et monster fra jødisk overtro. Evnen til at holde fokus på at gøre godt for andre mennesker igennem besværligheder er netop kendetegnet ved Biblens gode konger og helte. Det samme gælder troen på, at mennesker kan omvende og forbedre sig, ligesom Iron Man.
Der er mange flere superheltefilm på vej: En ny om Spiderman og en om Superman, en Iron Man 2, en med karakteren Wolverine fra X-Men-filmene, en Captain America-film og en film med et helt hold af superhelte: Avengers. Næste år kommer Watchmen, som filosoferer over superheltefacinationen, og snart kommer også mere ukendte helte op på det store lærred; Ant-Man, Namor, Green Arrow og Thor. Citronen presses til den sidste dråbe, så længe vi går ind i biografen og ser filmene.
Øjensynligt elsker vi superhelte. I hvert fald betaler vi for at se dem på film.
(Og hvem vil ikke gerne være som dem?)
Kim Schou er superhelteredaktør for Egmont Serieforlaget og redigerer bl.a. Spider-Man, X-Men og Batman-tegneserier for det meste af Skandinavien.
