Journalister får indsigt i Biblen

USA – Et nyt opslagsværk skal hjælpe amerikanske journalister til hurtig indsigt i bibelske emner.Det er selskabet Bible Society, der udgiver The Bible Style Guide. En 80 sider lang bog fuld af fakta, tal, forklaringer og oversigter, der skal hjælpe mediefolk med at formidle bibelhistorier korrekt. Bogen besvarer grundlæggende journalistiske spørgsmål, som hvor mange bøger der er i Biblen. Den forklarer også bibelske ord og begreber som skabelsen og dommedag.
Udgiverne tror, at medierne tager det nye redskab til sig.
– Nu hvor Biblen i stigende grad dukker op i overskrifterne, og dens indhold bliver diskuteret, dissekeret og debatteret på ugentlig basis, vil The Bible Style Guide blive et vigtigt værktøj for folk i mediebranchen, udtaler selskabet.
Sidsel