Kun Gud…

Missionær, forkynder, asketiker, 26 år. Velkommen indenfor hos Jakob Rahbek – en mand med en radikal livsstil og stærke historier.Jakob Rahbek vil kun eje det, han har brug for: tøj, mad og bibel. Han er 26 og kan allerede skrive professionel forkynder og Ruslands-missionær på visitkortet. Jo, han lever anderledes end de fleste….Kom, kig ind på Jakobs værelse: Der er tomt. Hvide vægge, ingen billeder, ingen møbler og (hold på hat og briller, Danmark!) intet fjernsyn. På en madras på gulvet sidder han og læser.
Hvorfor lever du sådan?
– Ved at skære noget væk, bliver der plads til noget andet. Fjernsyn kan f.eks. hurtigt fylde meget i menneskers liv, svarer Jakob.
Han har levet sådan i 5 år. Han gør det for sin egen skyld og for at skabe en modkultur i et samfund, hvor vi mere og mere defineres som forbrugere, forklarer han.
– Jeg ser det også som en måde at fortælle andre kristne om den fare, der kan være i et forbrugersamfund. Unge menneskers største problem er i dag materialisme, men at skære ned til ’minimum’ har været spændende for mig, og jeg har ikke savnet de ting.

Ideen startede, da Jakob som 21-årig viede et helt år til bøn og bibellæsning efter et par år med teologiske studier. Han ville noget, men vidste ikke helt hvad. Det var gået op for ham, at ”det vigtigste ikke er at kende bøger, men at kende Gud”, som han udtrykker det.
En tanke, der havde været hos ham siden efterskoletiden, voksede i årets løb: Han skulle til Rusland som missionær. Så de sidste måneder arbejdede han fuld tid for at få råd til rejsen.
Det skulle blive hans livs rejse: 2 år som studentersekretær i Kristeligt Forbund for Studerendes russiske søsterorganisation.
Og det blev slet ikke som forventet.

Han ankom til Rostov, nær ved Sortehavet, med en smule russisk sprogkundskab i bagagen. Nu skulle han rigtig lære russerne at kende. Men til det første møde dukkede der kun 1 russer op.
Og 50 afrikanere.
Nå, okay.
– Så det var lidt anderledes, end jeg havde troet, griner Jakob.
– Det var russerne, jeg ville nå, men i stedet mødte jeg kristne afrikanere. De var i nøglepositioner, fordi de studerede med russerne. Og så opfordrede og udrustede jeg dem til at vidne på uddannelsesinstitutionerne.
Jakob nåede at lære mennesker at kende fra 65 forskellige nationer på sit 2-årige ophold. Og han oplevede at komme tæt ind på livet af mange af dem: de var alle fælles om at være udlændige i Rusland.
– Så det var ”os mod russerne”, siger Jakob, der følte sig kulturelt tættere på afrikanerne end russerne. Hans bedste ven i dag er fra Zambia.

En aften kunne typisk gå med en bibelstudiegruppe, som Jakob ledte. Det betød 25 afrikanere og Jakob på et lille kollegieværelse.
Skæve oplevelser, men det var ikke alt sammen sjov. En aften på vej hjem fra møde blev Jakob overfaldet.
Han havde mødt to russere, som øjensynligt ville høre om Jesus. Jakob fortalte ivrigt, og de syntes at lytte. Det blev en længere gåtur, indtil de var kommet ud af de mere befolkede områder.
Så stoppedes samtalen pludselig: en af drengene slog Jakob, og de gik i gang med at tømme hans lommer.
– Netop dén dag havde jeg læst ”vend den anden kind til”, fortæller Jakob.
– Og jeg prøvede at vise dem kærlighed, efter at de havde slået mig. Jeg talte til dem og gjorde ikke modstand.
Han havde allerede fortalt dem om Jesus, og nu gav han udtryk for, at han tilgav dem, hvad de gjorde.
Da røverne løb væk, kunne Jakob se tårer i deres øjne.

– Så det med at vende den anden kind til virker faktisk! siger Jakob. Det blev et vidnesbyrd for andre i hans omgangskreds. Rusland var (og er) plaget af mange racistisk motiverede overfald. Jakobs bedste ven blev f.eks. overfaldet 3 gange, en af gangene med et baseballbat. Og forsøg på mordbrand havde de også oplevet.
Denne oplevelse og mange andre tog Jakob med sig hjem. Han lærte at prædike direkte og konkret ind i bestemte situationer og blev inspireret til, hvordan man også kan lave kirke.
Da han kom hjem, ville han igen bruge 1 år på bøn og bibelstudie. Men i stedet blev han afsporet og endte med at prædike 20-30 gange på det år. Han havde opdaget et nyt kald.
– Det endte med at blive mere et prædikeår end et læseår, og det førte mig hertil, fortæller Jakob.
’Hertil’ er en Luthersk missionsk frimenighed i København, hvor han for nyligt er blevet ansat som forkynder på 25% tid. Og det nyder han, mens han studerer videre.
– Selvom jeg selv har et ideal om, at det er vigtigere at kende Gud end at kende bøger, så oplevede jeg, at Gud måske gerne ville, at jeg skulle dygtiggøre mig, griner Jakob.
Derfor startede han på teologiuddannelsen ved Købehavns Universitet.
– Det er en kanonstor mulighed for at prøve selv at være det, jeg opfordrede andre til i 2 år: At være et vidnesbyrd på mit studiested.