Ny katolsk kirke i Viborg

I seks år har en katolsk menighed ventet på en ny kirke. Har tidligere mødtes i en spisestue – det såkaldte Skt. Kjelds Kapel – med plads til 60 personer. Den 31. august kunne menigheden indvi den ny Skt. Kjelds Kirke. Den katolske menighed i Viborg tæller 600 medlemmer med 30 forskellige nationaliteter – bl.a. de vietnamerese, som optrådte på dagen (billedet). I dag kommer ifølge Katolsk Orientering ca. 100 i kirke en almindelig søndag.
Kirken blev indviet af den katolske biskop Czeslaw Kozon. Den lutherske biskop Karsten Nissen deltog i indvielsen.
Viborg betyder ”det hellige bjerg” og blev katolsk bispesæde allerede i 1060. I 1529 blev den katolske biskop smidt på porten i forbindelse med reformationen. Først 400 år senere – i 1925 – blev der igen holdt katolsk messe i byen.
/sl