Retræter ændrer kirkelandskabet

Kristen meditation og stilhed vinder frem i Danmark. Også pinsevennerne byder på retræte.En rundspørge, Udfordringen har foretaget blandt de fleste danske retrætesteder, tegner billedet af en tiltagende tendens.

Det meditative gudsliv har vundet terræn i kirkelandskabet. I menighedshuse og klostre samles søgende og åndeligt sultne mennesker for at søge Gud i stilheden. Snart bliver også Mariager Højskole bag de grønklædte bakker på billedet retrætested.

Overalt melder de adspurgte uanset trosretning om fuldt hus. Aldersmæssigt dominerer de såkaldt midaldrende, men også 25 til 40-årige deltager. Kvinderne er som i mange kirkelige sammenhænge i overtal, men mændene deltager også i stigende omfang.
Hvor retræter for få år siden især blev forbundet med kirkens katolske og økumeniske fraktioner, har det meditative åndsfællesskab i dag bredere udbredelse.
For første gang tilbyder Pinsevækkelsens Højskole i Mariager således retræter på efterårsprogrammet.

Hos Sankt Joseph-søstrene, der mere end 20 gange om året åbner retrætestedet ”Stella Matutina” i Kokkedal for søgende og åndeligt sultne mennesker, er der altid fuldtegnet, ligesom der føres venteliste. Antallet af retræter på ”Stella Matutina” er dermed fordoblet inden for de seneste fem år.
Retræterne, der finder sted med udsigt til Øresund, indeholder dage i tavshed, bøn og gudstjeneste. Desuden tilbydes alle deltagere en daglig samtale med en vejleder. En vejledning, der tager udgangspunkt i de erfaringer og relationer, den enkelte har med Gud.
Det oplyser Ansgaria Riemann, der er ansvarlig for retræterne. Hun understreger, at tilbud om retræter gælder alle ”oprigtigt søgende mennesker” uanset kirkelig eller trosmæssig baggrund. De katolske søstre har afholdt retræter de sidste 13 år.

Spydspidsen i retrætearbejdet i Danmark er det Økumeniske Center i Århus. Centret har afholdt retræter i ”Skovhuset” ved Sdr. Vissing i knap 30 år og melder ligeledes om stigende tilstrømning.
Mens det oprindeligt var modne mennesker med folkekirkelig baggrund, der især søgte ud til det stråtækte hus i de skovklædte bakker, er retrætedeltagerne i dag langt mere sammensatte, ligesom begge køn og den aldersmæssige fordeling er mere ligelig fordelt.
Også Skovhusets retræter foregår overvejende i stilhed. Undervejs er der typisk oplæg og andagter, ligesom man kan tale med en vejleder. Ellers taler deltagerne ikke med hinanden under retræten.
Et tilsvarende tilbud på den modsatte side af bælterne, med rod i det nu nedlagte Økumeniske Center i København, har arrangeret retræter i knap 25 år. I dag under navnet, ”Stilhedens arbejde”.
Her oplyser Elizabeth Knox-Seith, der er kultursociolog, at det for år tilbage ikke var usædvanligt, at retræter måtte aflyses, mens man nu oplever tilslutningen stigende.

Sammen med Peder Poulsen er Jakob Vagner retræteleder, når Mariager Højskole sætter retræte på skemaet i efterårsferien.

I takt med at moderne mennesker søger efter åndelig fordybelse og ro, udvides også udbudet af retrætetilbud.
Sidste år lancerede retræteleder Else Marie Kierkegaard således sine første retræter under overskriften ”Nærværets vej”, der blandt andet byder på ”Kristen dybmeditation”, også kaldet ”indre bøn”.
I lighed med en række andre retræteholdere afholdes disse retræter i det ligeledes nyopførte Sankt Birgitta Kloster i Maribo.
Det er også Sankt Birgitta Klostrets lyse og hvidkalkede faciliteter, der udgør rammen, når freelancepræst, Poul Beck, i parløb med Citykirken i Tåstrup arrangerer sine taizé-inspirerede retræter.
Poul Beck er tidligere Baptistpræst og indvarsler sammen med andre aktører fra frikirkemiljøet en større bredde i det fordybende og meditative åndsliv.

Det seneste skud på den knopskydende retræte-trend kommer også fra frikirkemiljøet, nemlig Pinsevækkelsens Højskole i Mariager. I efterårsferien sætter højskolen under temaet ”Nærværets kunst” fire dages retræte på skemaet.
Foruden bibelmeditationer, andagter og åndelig vejledning vil stilheden disse dage sænke sig over pinsevennerne.
Jakob Vagner, der sammen med Peder Poulsen bliver retræteleder, ser retræten som en udvikling og ikke afvikling af karismatisk kristendom.
– Selvom vi er både stolte og glade for vores karismatiske arv, oplever vi, at der her er noget godt at supplere med fra mere højkirkelige, kristne spirituelle retninger. Og vi synes, retræten er en god ramme for at drage disse elementer ind i vores sammenhæng, siger han.
Jakob Vagner er involveret i højskolens nye valgfag, ”MH Spiritualitet”, der siden august har fået en overvældende positiv modtagelse blandt eleverne.
For Jakob Vagner er responsen ikke overraskende, tværtimod har den blandt andet banet vej for de kommende retrætedage.

– I karismatiske kredse er vi gode til sans for Gud, men ikke altid gode til sans for mennesket.
– I den kontemplative, selv-fordybende tradition er der gjort mere plads til sansen for sig selv, så mødet med Gud bliver autentisk, påpeger han og bemærker, at der givetvis er mange, der helt enkelt har behov for ro i en urolig verden.
Jakob Vagner oplever en stigende interesse for retræter blandt frikirkefolk. En opfattelse, der bekræftes af foreløbigt 20 forhåndstilmeldte.
I modsætning til de talrige samlinger på små retrætesteder rundt om i landet skiller højskolen i Mariager sig ud ved at have god plads til rådighed.
Hvor et retræteophold de færreste steder overstiger 10-15 deltagere ad gangen, håber Pinsevækkelsens Højskole at se 40 deltagere.
På spørgsmålet om, hvorvidt så mange pinsevenner kan være stille så længe, smiler Jakob Vagner og svarer, at kirkelandskabet har ændret sig de seneste årtier.
Der er således mange pinsevenner, der finder inspiration andre steder, ligesom en højskolens kurser har deltagere fra mange forskellige kirkesamfund.