Årsdagen for 11. september
Var Jesu fødselsdag
den 11. september…?
Længe før vi alle forbandt den 11. september med det frygtelige terrorangreb i USA, regnede dr. Ernest Martin sig frem til, at Jesus netop blev født på den dato.For 2.000 år siden skete der noget mere glædeligt den 11. september. I Ny Testamente fortælles om en speciel stjernekonstellation.
I Bibelen advares der generelt imod at tilbede stjernerne – som i moderne astrologi, hvor horoskoper ofte får magt over menneskers liv.
Derimod nævnes stjernerne som tegn, der skal vise os, at Gud ikke bare er vores lille lomme-gud, men Skaberen, hele Universets herre, som har fastlagt stjernehimlen og planeternes bevægelser. (Se fx Jobs Bog 38,31-33).
Flere steder i Bibelen nævnes stjerner og tegn på himlen i forbindelse med Guds indgriben i verdenshistorien.
Tydeligst var det ved Jesu fødsel. Her viste en stor stjerne sig flere gange. Fænomenet fik astrologer fra Østen til at opsøgte et ubetydeligt lille barn hos dets fattige forældre i en staldgrotte i en ubetydelig lille by, fordi vi har set hans stjerne…!
Moderne computerteknik gør det nu muligt at dreje tiden tilbage og se, at der faktisk var et opsigtsvækkende fænomen netop i år 3 og 2 før Kristus.
(Som bekendt er der uorden i vort kalendersystem pga. munken Dionysius, som i år 532 beregnede Jesu fødselsår galt, fordi de romerske angivelser af år efter kejserens tronbestigelse var usikre.
Derfor kan Jesus meget vel være født i år 2-3 før Kristsus, selvom det lyder forkert.)
Betlehemsstjernen som er omtalt i Mattæus-evangeliet var sandsynligvis en konjunktion, dvs. at to planeter fra jorden ser ud til at stå helt tæt, så de ligner én stor stjerne.
En sådan mægtig konjunktion skete den 12. august år 3 f. Kr. Her kom Morgenstjernen, planeten Venus, (som er symbolet for modergudinden i mange religioner, f.eks. Ishtar for babylonierne og Freja for vikingerne) helt tæt på kongeplaneten Jupiter (den er kongernes konge = Gud).
Det skete tæt på stjernen Regulus (også kaldet Sharru), som også betyder konge.
Det skete i Løvens stjernebillede. (jf. Judas Løve, som nævnes i profetierne om Messias. Juda var en stamme og et kongerige i den sydlige del af Israel omkring Jerusalem – og Betlehem.
På dette tidspunkt har kun få astrologer været i tvivl om, at noget stort var ved at ske. Og de vidste, hvor de skulle finde den store hersker – i Juda.
De vise mænd sadlede kamelerne med kurs mod Jerusalem, hovedstaden i Juda.
En måned senere den 14. sept. år 3 – kom Jupiter i konjunktion med Regulus.
Den fortsatte, men vendte om – for igen at gå i konjunktion med Regulus den 17. februar år 2 f. Kr.
Så stod stjernen stille (på grund af jordens omdrejning og planeternes baner) ganske som de vise mænd observerede, ifølge Mattæus.
Jupiter går så igen i bevægelse og går i konjunktion med Regulus den 8. maj år 2!
Derefter mødes Jupiter og Venus igen den 17. juni tæt på Regulus. De stod så tæt, at det igen må have set ud som én mægtig stjerne, der gik ned i vest set fra Babylon.
Når de første kristne valgte at lægge julen den 25. december, så var det sikkert, fordi de fleste folk i forvejen fejrede solhverv på det tidspunkt.
Og det var da også en velvalgt begivenhed, for solhverv handler jo netop om, at lyset kommer og mørket må vige.
Men hvornår blev Jesus så helt præcist født?
Dr. Ernest Martin argumenterer i sin bog The Star That Astonished The World – længe før terrorangrebet den 11. september 2001 – for, at den 11. september år 3 f. Kr. må være Jesu fødselsdag.
Udover de opsigtsvækkende planet-konjunktioner, som vi lige har nævnt, bygger han på nogle oversete oplysninger i Johannes Åbenbaring.
Dr. Martin mener, at fødslen skal kædes sammen med tegn i sol, måne og stjerner – netop den 11. september.
Vi har i Ny Testamente tre afsnit, der fortæller om begivenheder ved Jesu fødsel.
Det er Mattæus-evangeliet, hvor vi i kap. 1 og 2 hører om undfangelsen ved Helligånden, de vise mænd, Herodes og flugten til Egypten.
I Mattæus beretning nævnes den gamle profeti:
»Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os. (Matt. kap. 1,23)
Denne profeti er fra Gamle Testamentes tid. Den står i Esajas Bog 7,14.
I de gamle stjernetegn, som formentlig stammer helt tilbage til Noas eller Abrahams tid, var stjernetegnet Jomfruen oprindeligt gengivet med en kvinde med et barn på skødet, nemlig stjernebilledet Koma.
Jomfruen med barn er et af de astrologiske tegn, som solen hvert år står i fra den 23. august til 22. september!
Lukas-evangeliet er den mest kendte kilde til viden om begivenhederne omkring Jesu fødsel.
I Juleevangeliet kan vi læse, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. (Luk. 2,1-2)
Desværre er der usikkerhed om, hvornår denne folketælling foregik.
oplysning i Bibelen
Men der er en tredje overset oplysning om Jesu fødsel – i Johannes Åbenbaring 12, 1-5.
Som bekendt er Åbenbaringsbogen fyldt med symbolik og fører derfor nemt ud i tidsbestemte fortolkninger.
Men i alt for mange år har man overset, hvor stor en rolle astrologien spillede på Jesu tid. Dr. Ernest L. Martin fastslår, at menigmand dengang kendte mere til tegnene på himlen end de fleste universitetsstuderende gør i dag!
Da dr. Martin læste Johannes beskrive et tegn på himlen, var han ikke i tvivl om, at det var en henvisning til Jomfruens tegn.
Johannes skriver nemlig:
Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved.
Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer.
Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder.
Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden.
Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.
Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter.Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.
Der er selvfølgelig Maria, der føder, og barnet, som skal vogte alle folkeslag, og som bortrykkes til Guds trone, er Jesus Kristus. Dragen med sin lange hale – et andet kendt stjernebillede – er selvfølgelig Satan, om hvem der fortælles, at han førte 1/3 af englene i oprør mod Gud.
Det interessante er, at kvinden på himlen – Himmeldronningen i oldkristen tradition – er klædt i solen og har månen under sine fødder.
Hvornår var stjernebilledet Jomfruen klædt i solen ?
Og hvornår har hun månen under sine fødder?
Solen bevæger sig (set fra jorden) året rundt i de 12 stjernetegn, som alle ligger på den ekliptiske cirkel.
Solen bor en måned i hvert stjernehus. Og i ca. 20 dage kan man tale om, at solen befandt sig midt på Jomfruens krop, så den klædte hende.
Fra den 27. august til den 15. september ville solen bevæge sig fra brystet til livmoderen på stjernetegnet Jomfruen.
Men der er kun én dag i denne periode, hvor månen befinder sig under Jomfruens fødder. Det er netop samtidig med, at solen ville være dér, hvor den gravide kvinde ville bære sit barn!
Fænomenet ville kunne observeres på himlen netop den 11. september år 3 f. Kr. – fra kl. 18.15 til 19.45!
Det var også dagen for det jødiske nytår og trompeternes fest – og ville have en helt speciel symbolsk betydning som en ny begyndelse.
Men da livet jo begynder ved undfangelsen, kunne man forestille sig, at selve fødslen skete ca. 9 mdr. senere, den 17. juni år 2 f. Kr. – da skete den sidste konjunktion.
Noget tyder i hvert fald på, at stjernebillederne og planeternes baner ikke er tilfældige, men tegn på himlen i Guds store urværk for verdenshistorien.
Henri Nissens bog Jesus i stjernerne, som er udgivet på Udfordringens forlag.
128 sider, 148 kr.
