Wesleys hemmelige dagbog afkodet

Charles Wesleys dagbog føjer 9000 hidtil ukendte salmer og digte til hans forfatterskab og et nyt indblik i hans liv.Som Metodistkirkens grundlæggere har Charles Wesley ofte stået i skyggen af sin bror, John Wesley. Det forhold ændrer afdækningen af hans dagbog muligvis på.

Charles Wesley førte i 20 år dagbog i kode. Koden er nu knækket og giver ny indsigt i en af 1800-tallets store kirkelige skikkelser.

Det er Charles Wesleys dagbog fra 1736-1756, der på mere end 1000 sider kaster nyt lys over salmedigteren.
Bogen er skrevet i kode og har hidtil været en gåde. Efter næsten 10 års arbejde har den anglikanske præst og professor Kenneth Newport imidlertid gennemskuet koden, der blandt andet består af konsonanter og forkortelser.
Newport bemærkede, at Charles Wesley havde afskrevet passager fra King James Bible efter samme system.
Afkodningen åbenbarer 9000 salmer og digte, der ikke tidligere har været offentliggjort. Samtidig beskriver den Charles Wesleys forhold til sin bror John Wesley og til Den Anglikanske Kirke.
Det er kendt, at Charles Wesley til sin død forblev medlem af Den Anglikanske Kirke.
Dagbogen giver dog yderligere indblik i brødrenes uenigheder. Det fremgår således, at Charles Wesley kæmpede for at integrere metodismen i den engelske kirke frem for at danne et nyt trossamfund.
– Jeg er for kirken først, og derefter for metodisme, erklærer Charles Wesley blandt andet i bogen, der også skildrer den markante kirkeskikkelse som en både intrigant og tungsindig privatperson.
– Det er en rå og uredigeret version, siger Newport, der lover indholdet offentliggjort.
levi