Bestseller udkommer på Boedal

Historien om romanen The Shack er historien om en bog, som forfatteren bare kopierede i 15 eksemplarer og forærede til familie og venner – og som så siden er trykt i flere millioner eksemplarer og i 18 uger har ligget allerøverst på New York Times’ bestsellerliste.Hovedtemaet i romanen, der på dansk har fået titlen Hytten, er spørgsmålet: Hvor er Gud i en verden med en så ubeskrivelig lidelse?
Romanen er blevet beskyldt for at være på kanten af den kristne lære, og der er kristne ledere, der har advaret imod den. Modsat har anmelderen i det kristne tidsskrift Christianity skrevet: “Det er den bedste kristne roman, jeg nogensinde har læst. Den er hjertegribende og umulig at lægge fra sig.“
Hytten udkommer på dansk d. 14. november på Boedal Forlag.
NJV