Gud tænder lys for os

Jesus sagde: ”I er verdens lys.” (Matthæusevangeliet 5,14)

Brian Krüger Iversen er sognepræst i Gjellerup ved Herning.

Der var engang en konge i østen et sted. Han havde to sønner, og han besluttede, at han ville give sit kongerige til den klogeste af dem. For at finde den klogeste af dem satte han dem på en prøve. Han gav dem hver en lille sum penge og viste dem en stor sal og sagde til dem, at de skulle købe noget, som fyldte hele salen.
Den ældste gik på torvet og spurgte efter det billigste, der var at få. Og så købte han halm for alle pengene – men der var ikke nok til at fylde salen.
Den yngste købte en lille lampe, tændte den, og stillede den ind i salen. Og se, dens lys fyldte salen, og lyste ind i hver en krog. Selv det mindste lille lys kan oplyse en stor sal. Selv det mindste lille lys kan være det, der gør, at mørket ikke længere er mørke.

På alle helgens dag sidder mange med tanke på et menneske, der for dem var et lys. Måske ikke noget stort lys – måske ikke et lys, der gjorde den store forskel, sådan ude i verden – men et menneske, der med sit væsen, sin måde at være på, sin måde at le og elske på formåede at være et lys for andre omkring sig. Alle helgens dag mindes vi dem, som var vore lys.
Men derfra og så til at kunne forstå det, Jesus siger i dagens tekst om, at vi er verdens lys – ja, der er unægtelig et spring. For at være verdens lys, det er for stort. Vi kan måske magte at være hinandens små lys, i familien, blandt vennerne – men verdens lys, det er for stort. Det kan vi ikke leve op til. For på trods af alle vore små lys, ja, så ser vi stadig alt for meget mørke i verden.
Men det er heldigvis heller ikke noget, vi skal leve op til. Jesus siger ikke: ”I skal være verdens lys” – nej, han siger: ”I er verdens lys. I er jordens salt.”
De, som er fattige. De, som sørger. De, som er sagtmodige. De, som hungrer og tørster efter retfærdighed. De, som er barmhjertige. De, som stifter fred. De, som hånes og forfølges. – De er jordens salt og verdens lys.
De skal ikke stræbe efter at være salt og lys, men de er det allerede i kraft af, at de er sørgende, fattige, sagtmodige, tørstende osv. De skal heller ikke stræbe efter at være fattige, for så var de jo netop ikke fattige. De skal ikke stræbe efter at være sørgende, for så var de jo netop ikke sørgende.
Nej, men fordi de er sørgende, fattige, sagtmodige osv. er de verdens lys, for netop i sorg, fattigdom og sagtmodighed fanger de det lys, som Jesus Kristus er.

Når vi ser på månen en klar aften, så ser vi et lys, selv om månen i sig selv kun er mørke. Månen kan ikke lyse af sig selv. Alligevel er den om natten verdens lys. Men den er det ene og alene, fordi solen er det, og fordi månen vender sit mørke mod solen og henter alt sit lys fra den.
Vi er verdens lys, når vi vender vort mørke til ham, som i sig selv er verdens lys. Vi er verdens lys, når vi lader Jesus lyse vort mørke op. Vi får lov at være genskæret af Jesus Kristus, når vi kommer til ham med vort mørke og vor bitterhed, vor sorg, vor frustration, og lader hans lys fortrænge mørket.
Alle helgens dag kan hjælpe os til gennem sorgen og savnet over de kære, vi har mistet, at lede efter alle verdens små lys. For en af de utallige måder, hvorpå Gud viser os, at han ikke har glemt os på trods af mørket omkring os, det er, at han bliver ved at tænde små lys i verden. Selv et lille lys kan oplyse et stort rum. Selv et lille glimt af Gud kan skabe håb og lyst til livet.
De små lys er blandt meget andet Guds måde at fortælle os, at han er virkelig, ligesom solen er virkelig – selv om natten, hvor vi ikke kan se den, men kun ser dens genskin i månens lys.
Derfor: Gå ud i livet og find hvert eneste lille lys, hvert eneste lille genskin af Guds kærlighed og omsorg, og tak din Gud for det!
Brian Krüger Iversen