Sexolog anbefaler kristen kærlighedsbog
Joan Ørting er kendt fra en brevkasse i Ekstra Bladet. NU anbefaler hun Gary Chapmans bestseller: Kærlighedens 5 sprog. Bogen er gennem de seneste år solgt i mere end 15.000 eksemplarer i Danmark. Den anbefales af mange parterapeuter, bl.a. den danske sexolog og parterapeut Joan Ørting.
Hun stiftede for to år siden bekendtskab med Gary Chapmans tankegang og bruger den nu i sin rådgivning af par.
– Kærlighedssprogene er et rigtig godt værktøj for de par, jeg møder. De fleste har let ved at finde deres primære sprog. Og så får de øje på, at nogle af deres problemer i parforholdet skyldes, at de rent kærlighedsmæssigt snakker forbi hinanden, forklarer Joan Ørting.