Bed en uge for Danmark

Bedehus.dk inviterer til forbønsuge i Kolding den 11.-17. januar. Det er femte år i træk, Bedehus.dk og International Apostolsk Højskole i Kolding inviterer til national forbønsuge. Temaet er ”At kende tider og timer i Guds nærhed”.
– Det er vort ønske her ved begyndelsen af det nye år at søge ind i Guds nærvær og lytte til, hvad han har på hjerte for vores land, siger en af initiativtagerne, Rakul Kristiansen fra højskolen i Kolding.
Flere udenlandske talere vil medvirke: Jean-Claude Chabloz har mangeårig erfaring som præst og forbeder i det Schweiziske Parlament. Bernhard Brown, England (billedet), føler et kald fra Gud til de skandinaviske lande og Nordtyskland. Ruben Heidel har siden 2004 arbejdet i et ” 24/7 bønnehus” i Jerusalem.
sl