En fantastisk uge i Liberia
Med støtte fra Kvindernes Internationale Bededag i Danmark kunne de ordinerede diakoners koner komme på kursus i Totota. Derved blev der skrevet historie i Den Lutherske Kirke i Liberia.Disse kvinder har aldrig været samlet før. Kun få kendte hinanden i forvejen, men det blev der lavet om på i ugen fra 26. oktober til 1. november.
Disse kvinder har aldrig været organiseret ligesom præstekonerne, selv om deres mænd spiller en afgørende rolle som hjælpepræster rundt om i pastoraterne og distrikterne.
Men det skete den sidste dag, hvor det vil få plads i historiebøgerne, at de ordinerede diakoners koner dannede deres Diakonernes Koners Fællesskab med en valgt ledelse, der skal forsøge at virkeliggøre det, som disse kvinder kan gøre i deres mænds menigheder. Jo, der blev skrevet historie.
Ved ankomsten fik de blandt andet udleveret kladdehæfter og kuglepenne. En del kiggede på dem, men modtog dem.
Den sidste aften havde vi lejrbål med underholdning, som sagde spar to til enhver dansk spejdersommerlejr!
Underholdningen var helt i top. Jeg forstod ikke alt, hvad der blev sagt, sunget og fortalt. Men at se høvdinge sende jægere ud efter rådyr og blive fanget ind af rådyrenes sang, så der ikke blev udløst et eneste skud, var bare helt i top. De kan virkelig spille skuespil, disse kvinder.
Men vi fik også forklaringen på deres tøven med kladdehæfter og kuglepenne. Én af kvinderne havde til lejrbålsunderholdningen lavet en sang og gik rundt med omtalte kladdehæfte og kuglepen til stor morskab.
Temaet for sangen var: Hvad skal vi med kladdehæfter og kuglepenne, når mange af os hverken kan læse eller skrive?
Men det gav sangen også løsning på. Dem der kunne læse og skrive, blev hver aften sat til at indskrive deres notater i disse kvinders kladdehæfter. Så når de kom hjem, ville de finde én, der kunne læse og skrive og læse op af notaterne, så de på den måde alligevel kunne lære fra sig af, hvad de havde lært.
Meget opfindsomt, men det siger også noget om den begejstring, kvinderne lagde for dagen under kurset. De var kommet for at lære og være sammen.
Vores center i Totota havde fået til opgave at arrangere kurset på baggrund af den ansøgning, Ingrid Smidt og jeg havde sendt til Kvindernes Internationale Bededag for snart to år siden. Nu kunne den endelig gennemføres.
Fra centrets side havde vi allieret os med formanden for Kirkens Nationale Kvindearbejde, Ruth Mengon, og temaet for kurset blev: Kvindernes rolle i kirke, samfund og familie. Dagens bibeltime blev holdt under temaet: Kvinder i Bibelen. Desuden var der timer i luthersk forståelse af dåb og nadver samt Den lutherske Kirkes historie med vægtlægning på kvinders rolle i denne historie.
Vi var jo selvfølgelig spændte på, hvor mange der ville komme. Tidspunktet var nøje valgt efter årstiden, men vi var alligevel godt klar over, at høsttiden nærmede sig, og at høsten af risen visse steder allerede var begyndt. Og høsten er kvindernes opgave.
Men vi blev ikke skuffede. 40 kvinder mødte frem fra 21 af kirkens 42 pastorater, og der er pastorater, hvor der ikke findes ordinerede diakoner. Og fire af dem med deres spædbørn! Jamen de ville bare af sted. Én kom allerede onsdag for at være sikker på at komme til tiden.
Siden vi for to år siden lavede vore beregninger, er priserne steget gevaldigt, ikke mindst transportpriserne. Men budgettet holdt, således at Projekt 100 kvinder på kursus næsten kan opfyldes. Vi brugte 4.000 af de 7.500 USD, så der er penge til at gentage kurset for 30 personer i begyndelsen af næste år med en anden målgruppe, som vi er ved at identificere.
Jo, der skrives historie i Totota og Den lutheske Kirke i Liberia med dette kursus. Det vil give genlyd i kirken, for begejstringen hos kvinderne var stor.
Den sidste dag blev de inddelt i de tre sproggrupper, som var repræsenteret, og hver gruppe skulle drøfte og fremlægge det for hinanden til sidst, hvad de nu vil gøre med det, de har lært, når de kommer hjem.
Og det skortede ikke på resultat: Vær gode rådgivere. Vi har lært, hvordan vi tager vare på hjem og kirke, og det vil vi gøre noget ved og give videre. Vi har lært, at intet kan stoppe kvinder fra at tage del i nadveren. Det vil vi praktisere og fortælle kvinderne.
Vi har lært, at kvinder har værdi. Vi vil til at undervise vore kvinder i, at de skal begynde med at få deres børn døbt. Vi vil lære vore kvinder, at Gud kan bruge dem i sin tjeneste. Vi vil byde vores mænd velkommen, når de kommer hjem fra en travl dag i kirken.
Vi vil besøge de syge, vise omsorg og rådgive dem. Vi vil besøge prædikepladser og menigheder og undervise.
Det er bare nogle af de sætninger, der fremkom i tilbagemeldingerne fra grupperne. Det i sig selv er historieskrivning – og så opmuntrende.
Tænk sig, at disse kvinder ikke har været brugt, som de rettelig kunne bruges i menighederne, også til støtte for deres mænd i deres arbejde. Det bliver der lavet om på nu.
Én af bibeltimerne holdt af stedfortrædende leder pastor Momah gav virkelig genlyd.
I sin bibeltime over den kvindelige dommer fra Dommerbogen, Deborah, gennemgik han alt, hvad der var at sige om kvinders værdi og deres rolle – også som ledere, både i tålmodighed, i visdom og i mod.
Han brugte to timer! Og det satte kvinderne i bevægelse, og de fik alle et nyt mellemnavn nemlig: Deborah: Sarah Deborah Lorwola, Kebbeh Deborah V. Mulbah, Frances Deborah Forkpah osv.
Jeg er som DEM-medarbejder, lærer og rådgiver på centret stolt. Jeg er glad. Jeg er taknemlig for, at dette kursus kunne gennemføres, og et nyt kursus er i vente til foråret.
Takken går til Gud, til DEM og til de kvinder i Danmark, der gjorde dette kursus muligt. Nyd billederne, og vær sammen med mig i taknemmelighed for disse kvinder.
Finn Hougaard er teolog og præst. Sammen med sin kone, Inge, er han udsendt til Liberia som missionær af Dansk Ethioper Mission. Finn er underviser og teologisk konsulent på Den Lutherske Kirkes uddannelsescenter, Louis T. Bowers Lay Leaders and Ministers Training Center i Totota, Liberia.
