Sådan fornys bedeugen
Fælles bøn behøver ikke være kedelig. Men man må tænke i nye former, der engagerer.Fra søndag og hele den kommende uge er der fælleskirkelige bedemøder i mange byer. Da det er en tradition, er formen stivnet. Her er nogle idéer til, hvordan bedeugen kan fornyes.
Skriv selv vigtige bedeemner ned og tag dem med til en af bedeugens samlinger.
Inddrag det personlige perspektiv under samlingerne.
En bedeaften kan også bruges til en samtale om deltagernes bønsliv:
Hvorfor skal jeg bede? Hvornår beder jeg? Kunne det være en fordel at udvikle en fast bønspraksis? Hvilke faktorer i løbet af min dag giver mig en længsel efter Gud? Hvad er helt konkret med til at forstyrre min bøn? Hvad skal jeg gøre ved min modvilje mod at bede? Hvad kan jeg lære af mine erfaringer, så bønnen bliver levende og en integreret del af mit liv?
Bed i en enkelt sætning eller to, inden den næste tager over. Det skaber en dynamisk association og ofte en helt ny atmosfære.
Mødelederen opfordrer alle til at kommer med aktuelle emner, som skrives op på en tavle, eller lign., så de er synlige for alle. Hver beder for det, der ligger én på hjerte.
Når bedeemnerne er præsenteret, opfordres forsamlingen til at danne grupper, hvor man kort fortæller, hvad der ligger én på hjerte.
Derefter beder man for bedeemnerne.
Emnerne for bønnen nævnes i gruppen, som derefter beder sammen i stilhed. Som afslutning kan man bede Fadervor højt i fællesskab.
I kirken eller bedegruppens rum sættes bannere eller plakater op på væggene i farver og med store bogstaver – som en huskeseddel og en hjælp til at huske bønneemnerne.
Man skriver bønner på små stykker papir, som lægges i bønnekurve/krukker. Disse kan evt. senere læses op.
Man går til forskellige steder inden for kirkebygningen. Stationerne har billeder, symboler, levende lys osv.
Der kan sættes skriftsteder op, der giver stof til bønnen.
En plakat ved hver station kan indeholde bedeemner, eller forskellige områder:
a. det personlige
b. det lokale miljø
c. vort land – vor verden
d. et område, hvor nøden er stor eller et missionsfelt.
Ved hver station standser man i stilhed og beder for de emner, der er nævnt.
Man går i små grupper rundt i byen og standser på egnede nøgle-steder og beder for det lokale samfund.
Når grupperne vender tilbage, kan man dele erfaringer og slutte med en fælles bøn.
Kombinér et bønnemøde med et måltid, fx brunch lørdag formiddag – eller med middag en hverdagsaften.
En person siger noget om sin personlige erfaring med bøn. To-tre personer beder højt for udvalgte bønneemner. Andre bønneemner skrives på sedler af deltagerne, inden man parvis beder sammen.
Inddrag unge i den konkrete planlægning af bedeaftenerne, så de unge imødekommes som målgruppe.
Send korte bede-emner pr. sms i løbet af bedeugen. Mange vil sætte pris på at modtage dagens bøn pr. sms.
Arranger kortere møder, f.eks. kl. 18.30-19.30, hvor der KUN fokuseres på bøn.
Lederen sørger for, at gruppen bevæger sig fra rum til rum, så man undgår, at hver enkelt beder for alt fra ens syge moster til sultens ofre.
Lederen opfordrer deltagerne til at bede så mange gange, de vil, men kun om et emne ad gangen. Man går (evt. i tankerne) gennem fem rum:
1. Stilhedens rum
Vi går ind i stilhedens rum – Jesus er her. Lederen citerer Matt 18, 19-20: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. – Lederen opfordrer deltagerne til at fokusere på den korsfæstede og opstandne Herre i stilhed.
2. Sukkenes rum
Vi bøjer os og knæler i sukkenes rum – hjælp mig, Herre. Her er der fokus på bekendelse af synd og bønner om hjælp. Personlige bekendelser forgår i stilhed, mens mere generelle bekendelser siges højt.
3. Tilbedelsens rum
Vi tilbeder og takker Gud, universets skaber og Herre. Han som var, er og kommer. Han som har alt magt og fortjener al ære og tak.
4. Forbønnens rum
Vi går ind i forbønnens kraftfyldte rum – hjælp min bror og søster – og beder kort for både lokale og internationale behov.
5. Handlingens rum
Vi går ind i handlingens rum og giver bønnerne ben at gå på – brug mig, Herre.
Vi udtrykker vores villighed til at være en del af svaret på vores bønner.
