Tro er at forvente noget godt fra Gud
Det siger helbredelses-apostlen Charles Ndifon,
som har helbredt tusinder ved at tro på kraften i Jesu ord.- Tro er at forvente. Tro er ikke at sige: Jeg håber
Når jeg spørger: Forventer du at blive helbredt? svarer mange: Jeg håber det.
Men hvis jeg spørger dig: Er du en mand? svarer du så: Ja, det håber jeg. Nej, hvis du er en mand, så siger du ja. Og hvis du er en kvinde, siger du nej. Du er ikke i tvivl.
Jeg hører nogle gange mennesker sige: Måske har jeg ikke nok tro. Men jeg kan godt fortælle dig, at troen er ikke dit problem.
At tro er meget nemmere end du tror.
Troen kommer
Troen kommer af det, der høres.
Det er dét, Bibelen siger: Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. (Romerbrevet 10,17).
Bibelen siger ikke, at troen kommer af at råbe og skrige, eller bede og faste.
Nogle vil forsøge alt for at blive helbredt. Men alle deres anstrengelser hjælper dem ikke. Den slags er bare religiøsitet.
Jeg hører nogle gange mennesker sige: Jeg faster for at få et mirakel. Så siger jeg til dem: Min ven, gå hen og spis – og tro Guds ord! Så tror jeg, at Gud vil give dig et mirakel uanset, om du faster eller ej.
Venner, hør her:
Tro er ganske enkelt at forvente, at Gud vil gøre det, han siger, at han vil gøre.
Men for at have den tro, må du først vide, hvad Gud siger.
Slap af! Det er ikke et lottospil
Du kan bare komme og høre, hvad Gud har at sige til dig, og så bliver du måske helbredt – bare af at høre.
Alle kan modtage helbredelse. Hvis de bare vil lytte.
Når folk kommer, så er de så optaget af deres sygdom. De prøver så hårdt på at blive helbredt. Jeg må ofte bede dem om at slappe af. Det er meget lettere, end de tror.
De står med sammenknebne øjne og siger: Åh, åh, jeg prøver at blive helbredt.
Jeg siger til dem: Det har du jo prøvet i lang tid, og det virker ikke, så hold nu op med det. Troens veje er meget enklere. Bare tro på Guds ord. Og handl på Guds ord.
– Mange mennesker aner ikke, hvad Gud siger. De går efter det, som mennesker siger. Men det nytter ikke noget at tro, hvis din tro er baseret på menneskers meninger. Vær sikker på det! Det handler ikke om, hvad kirketraditionerne siger, men om Guds ord.
For i nogle kirker siger de: Vi tror ikke rigtig på, at der kan ske helbredelser i vor tid.
Men det er ikke det, Gud siger i sit ord. Guds siger: Jeg er din helbreder.
Når du hører det, skal du bare sige: Tak herre, jeg tror på det. Sig tak for det, du har hørt. Det er tro. Så let er det.
Og så siger du: OK, nu tror jeg, at du er min helbreder, helbred mig!
Du behøver ikke kæmpe. Du kan smile, mens du gør det.
– Jeg vil opmuntre dig til at læse i Bibelen. Hvis ikke du har en bibel, så køb én. Du er nødt til at vide, hvad Gud siger.
Jeg blev selv opdraget i et meget religiøst hjem. Men jeg anede ikke, hvad Gud egentlig sagde, før jeg selv læste i Bibelen. Og så begyndte jeg at opleve mirakler.
Det er derfor, du skal læse Bibelen selv.