Bibel for rulleskøjteløbere og skateboarders

Til rækken af alternative bibler tilføjes nu en bibel for rullende fodgængere.Særudgaver af Bibelen populære.Foruden folkelige bibler med mundret sprog har særudgaver for bikere og boldspillere allerede indfundet sig på hylden for den hellige skrift.
Disse har nu fået selskab af en bibel designet for folk på rulleskøjter og skateboards.
Biblen for det rullende folkefærd blev lanceret på den seneste konference for kristne rulleskøjteløbere i England.
Foruden Det Nye Testamente indeholder biblen – der næppe bør læses under kørslen – afsnit fra nogle af verdens top-skateboarders, der fortæller om deres kristne tro.

Skaternetværk

I England har kristne rulleskøjteløbere dannet et officielt netværk med fælles logo, hjemmeside og spektakulære events.
På konferencen, der dannede ramme om bibeludgivelsen, deltog 35 kristne med hjul under fødderne.

Musik og mobile skateparker

Senere i denne måned planlægger netværket en række fremstød i England, hvor de med mobile skateparker og musik vil dele deres passion for Gud og medbragte køretøjer med andre.

Rulleskøjtebiblen kan bestilles på: www.christiansurfers.co.uk

Mere om initiativet på: www.christianskaters.co.uk