Historien om det usynlige barn

En meget værdifuld bog om incest.”De oplevelser, jeg havde med min fars overgreb, kunne jeg ikke få til at passe med det, som jeg i øvrigt kendte ham for. Jeg kunne ikke finde en forklaring på, at han kunne behandle mig på den måde – og så endda lade som ingenting bagefter. Det var ikke til at leve med”, fortæller Astrid Baun i sin bog Fra kaos til helhed.Astrid Baun er præstedatter og nu også præstekone. Hun voksede op med en far, der på prædikestolen forkyndte et klart og tydeligt evangelium, og som i privaten misbrugte sit barn seksuelt. Det efterlod barnet og senere den voksne med skam, skyldfølelse og mindreværdsfølelse. Hun følte sig i den grad Jantelovsramt. ”Du skal ikke tro, du er noget”.
Det hele blev ikke bedre af, at moderen var psykisk syg, og at barnet Astrid tidligt skulle spille voksen-Astrid og være i moderens sted for faderen på mere end én måde. Hun oplevede på denne måde et dobbeltsvigt. Men midt i det altsammen bevarede hun troen på Gud.

Oplevelserne blev fortrængt så meget, at hun havde ”glemt” dem, indtil hun sammen med mand og børn tog på hytteferie i Norge. I stedet for at nyde ferien blev det en ferie, hvor hun og hendes mand skændtes meget, og skænderier fortsatte, da de kom hjem. Der var krise i ægteskabet. Parret valgte at gå i parterapi, og det stod hurtigt klart for terapeuten, at hun måtte have samtaler med dem hver for sig. Det blev måske redningen på deres ægteskab, og i hvert fald førte terapien til, at overgrebene fra barndommen dukkede op. Det var hårdt, meget hårdt – og der fulgte et langt forløb med erkendelse, bearbejdning, vrede breve i dagbogsform til såvel faderen som moderen, tilgivelse og forsoning med en far, der var død, men en tilgivelse og forsoning, der var nødvendig for Astrids helbredelse. Der blev virkelig tale om en vandring fra ”kaos til helhed”, som der altid gør i den slags situationer, men også om en ægtemand, der støttede hele vejen.

Tilgivelsen er uhyre vigtig i et sådant forløb, men ”at tilgive er ikke det samme som at glemme”, skriver Astid Baun på side 132 og fortsætter: ”Tilgivelsen indebærer en beslutning om, en vilje til at leve videre med følgerne af det, der er sket.” Tilgivelsen er ikke for krænkerens skyld, i dette tilfælde hendes far, men tilgivelsen er et led i helingsprocessen for den krænkede.
Forløbet med flashbacks til barndommen og ungdommen har Astrid Baun beskrevet i sin bog, en meget værdifuld bog for andre, der er blevet misbrugt, og for deres pårørende. Mange følelser er blevet beskrevet gennem en række digte.
Det er tydeligt, at det er meget vigtigt for Astrid Baun at kommunikere sine oplevelser, og hvad de gjorde ved hende, til omverdenen – også for at hjælpe andre – og det lykkes på mange måder godt. Man oplever alligevel som læser lidt kaos i kommunikationen ind i mellem, ikke mindst omkring nogle af digtene, men hovedbudskabet går klart igennem, og det er en bog, der bør læses af mange.

Mimi Stilling Jakobsen, generalsekretær for Red Barnet, har skrevet et flot forord, hvor hun fokuserer på ”det usynlige barn” og kalder bogen ”en spændende og lærerig opdagelsesrejse ind i en verden, hvor incesten har kunnet trives under den pæne families facade” – og det har hun bestemt ret i.

Astrid Baun:
Fra kaos til helhed
– en beretning om seksuelt overgreb
164 sider • 199,95 kr.
Lohse