Jødehad eskalerer i Danmark

Den seneste konflikt i Gaza har fået chikane af danske jøder til at stige voldsomt. Blot i januar var der lige så mange overgreb mod jøder som i hele 2008. Det viser tal fra Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) ifølge Urban.
De ”antisemitiske hændelser” fra januar dækker bredt fra hadfyldte ytringer mod personer til demonstrationer og på internettet samt vold, trusler og hærværk.
Nu kræver Dansk Folkeparti, at regeringen kommer med en handlingsplan inden for et halvt år for at løse problemet.
Partiet foreslår, at undervisning og oplysning om jødernes historie og kultur bliver optrappet i folkeskolen. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er umiddelbart positiv over for ideen.
sl