Etta Cameron støtter ofre for sex-misbrug
Etta Cameron blev selv misbrugt som barn.
Nu støtter hun kristent center for incestramte
ved en koncert i Århus den 25. april.Gospelsanger Etta Camerons selvbiografi fortæller om en pige, der blev tævet af sin far, voldtaget af farens ven gennem to år, og derefter som voksen tævet af to ægtemænd.
Nu er hun protektor for Kristent Center for Incestramte og Seksuelt Misbrugte (KRIS) og forstår de kaotiske følelser, som seksuelt misbrugte tumler med.
– Det er nemt at identificere sig med de mennesker, KRIS arbejder med, for jeg har jo været der selv for mange år siden. Det er nemmere at forstå, for jeg har jo selv følt på min krop, hvordan det er at blive misbrugt som barn og være undertrykt som kvinde, siger Etta Cameron.
– Vi er stolte af at have Etta Cameron som vores protektor. Det viser, at vores arbejde med at sætte fokus på seksuelt misbrug er vigtigt. Det er desværre et tabubelagt emne i dagens samfund, lyder det i en pressemeddelelse fra KRIS.
Etta Cameron er enig:
– At være seksuelt misbrugt er stadig et stort tabu, og det bør det ikke være. Så hvis jeg kan hjælpe med, så gør jeg det gerne. Det, der kommer fra hjertet, lytter jeg efter, siger Etta Cameron.
Den 25. april kl. 19.30 holder Etta Cameron en støttekoncert i Sct. Pauls Kirke i Århus, og alt overskud går til KRISs arbejde.
KRIS er en kristen forening, der tilbyder professionel terapi til krænkede.
Men terapi fik Etta Cameron ikke meget af, da hun som barn var offer for en mands systematiske voldtægter.
Det eneste lyspunkt var troen på Gud:
– Det er min tro, der har reddet mig, for jeg kan altid tale med Vorherre, og jeg ved, at han altid hører mig, har hun tidligere fortalt til Udfordringen.
Og troen fik hun fra sin mor:
– Jeg er vokset op med en stærk tro, og min mor har altid sagt: Never give up! Go to the Lord in Prayer! (Giv aldrig op! Gå til Herren i bøn!) Og Gud har altid hjulpet mig. Måske ikke lige med det samme. Men jeg har altid fået hjælp.
Og troen hjalp hende til at give smerten vinger, og netop den vending blev titlen på hendes selvbiografi.
I dag er hun nærmest et gospelikon i Danmark, som spreder glæde, hvor hun kommer frem.
Det vil hun sikkert også gøre i Sct. Pauls kirke i Århus. For hun har lært at bearbejde smerten:
– Selv om det er noget helt forfærdeligt, kan man lære af det. Vi skal se den bagage, vi har med, i øjnene. Ikke fornægte den. Kun på den måde kommer jeg videre i mit liv, lærer mere om mit potentiale.
– Intet er jo lettere end at gemme sig og spille en helt anden person, end den man i virkeligheden er, fordi det er mere bekvemt end sandheden, siger hun til KRISs hjemmeside.
– Jeg har skullet lære at føle kærlighed til mig selv. Det er let at føle sig nedtrykt og føle, man skal give tilbage på samme negative facon, som verden møder én. Min erfaring er, at smil flytter meget mere. Jo mere man giver, jo mere får man.
