Kaj har været hjemløs i 12 år
Men hjemløse Kaj mødte de kristne fra Klippen og fik et helt andet liv.Kaj fortæller: Jeg er 64 år og har været hjemløs i 12 år. Af forskellige årsager gik min forretning konkurs. Mit ægteskab og mit liv gik samme vej. Jeg kom til at skylde så mange penge, at jeg ikke så anden udvej at melde mig ud af samfundet. De første 5 år boede jeg på gaden. Senere har jeg boet forskellige steder, hvor man gav mig et lille rum i kældre eller baglokaler.
– Jeg klarede mig med sort arbejde. Jeg kan mange ting. Har fløjet som pilot, repareret TV og radioer. I de mange år jeg har været hjemløs, har jeg altid forsøgt at holde mig selv godt. Når jeg gik i Istedgade og så mennesker med misbrugsproblemer, sagde jeg til mig selv: Kaj, sådan skal du ikke ende! Selv om mine problemer var mange og store druknede jeg aldrig problemerne i alkohol eller stoffer.
– Hvordan fandt du Klippen?
Det er en speciel historie. Jeg havde hørt, der skulle være en støttekoncert for hjemløse på Østerbro Stadion.
Jeg tog derud og havde min smukke datter med.
Her mødte jeg Irene, som er medarbejder i Klippen. Hun var der sammen med to andre unge piger fra Klippen. De havde en ladcykel fyldt med sandwich og kaffe til de hjemløse. Det var lidt morsomt, for Irene sagde til min datter: Det er altså kun til de hjemløse, så jeg måtte gerne få lidt mad, men min datter ikke.
Jeg holdt mig nær ved cyklen resten af dagen. Der var en god stemning omkring den cykel. Irene gav mig et lille visitkort og indbød mig til at besøge Klippen.
Da jeg kom hjem lagde jeg dette kort i en krukke, som indeholder en masse småting.
Der gik nogle måneder og jeg fik en dag en voldsom migræne og så skete der noget mærkeligt. Da jeg lagde mig på min seng og ville trække dynen over mig, var det som om en stor hånd trak den af igen. Jeg prøvede flere gange, men det samme skete.
Jeg ligefrem kæmpede, men uden held. Så fik jeg pludselig den indskydelse, at jeg skulle finde det kort, jeg fik den eftermiddag til koncerten.
Jeg stak hånden ned i krukken og trak kortet op som det første. Det var en onsdag i efteråret 2006. Jeg tog med det samme af sted, for jeg kunne se, der måtte være åbent. Jeg kom inden for og blev budt varmt velkommen. Vi sang og havde gudstjeneste.
Jeg var helt rundt på gulvet. Dels havde jeg megen hovedpine, var tynd, så ikke godt ud, og så gudstjeneste! Men ved afslutningen af gudstjenesten var der nogen, der bad for mig. Det forunderlige var, at jeg blev rask på stedet.
Siden har jeg været en fast del af Klippen og sidder ved mit faste stambord aften efter aften.
– Men det er ikke det hele. Jeg begyndte også at komme i Hjemløsehuset. Her mødte jeg en socialrådgiver, som spurgte om hun måtte følge mig til socialkontoret og sørge for, jeg fik bistand og hjælp til mine tænder. Eller rettere tand, for jeg havde kun én tilbage.
Ja, hvorfor ikke? Dagen efter var vi på socialkontoret og jeg gik derfra med 30.000 kr. til nye tænder og 8.000 kr. i bistand.
Senere kom jeg på Alpha-kursus i en pinsekirke, fordi Johannes Fuchs opfordrede mig til det, og nu har jeg fået et helt nyt liv, har fået helt nye venner, er med i en mandegruppe i Kirken. Men mit største holdepunkt er Klippen. Her begyndte mit nye eventyr. Livet er så spændende. Om jeg nogen sinde kommer til at leve uden gæld? Det tror jeg ikke. Men livet er spændende nok som det er, slutter Kaj.
Kaj er stadig hjemløs men han har fået et helt nyt liv.
