Exercitus F.C. pelsede isbjørnen!
Hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra F.C. af. Det var snart en måned siden, den gamle sejrssang var blevet sunget i omklædningsrummet efter kampen hos det kristne fodboldhold Exercitus F.C. Men i tirsdags gjalede sejrsråbet endelig igen. Årsagen var sejren over det grønlandske fodboldhold FC Nanoq, der trods flere grønlandske landsholdsspillere ikke kunne yde nok modstand og måtte gå fra kampen med et 3-0 nederlag.
Nanoq der betyder isbjørn på grønlandsk spillede også i række med Exercitus F.C. sidste år, ja faktisk var det disse to klubber, der sidste år kæmpede om første pladsen i serie 4. Så kampen var bare en forlængelse af mange tidligere lokalbrag. Med sejren holder EFC stadig liv i overlevelsen, mens de grønlandske spillere skal til at vinde en del kampe, hvis de også skal spille serie 3 næste år.

