Stærkt troende patienter har større livsvilje
En undersøgelse dokumenterer, at stærkt troende med en kræftdiagnose er mere villige til at kæmpe for deres overlevelse end mindre religiøse patienter.Fremskreden kræft påvirker indstillingen til at tage livtag med langvarig livsforlængende behandling.
Det viser en amerikansk undersøgelse, der overraskende dokumenterer, at patienter med en stærk religiøs overbevisning i højere grad end mindre religiøse ønsker, at lægerne skal gøre alt for at holde dem i live.
– Man kunne tro, at åndelige patienter vil være mere tilbøjelige til at sige, deres liv er i Guds hænder, og lade ske, hvad der sker. Men undersøgelsen viser, at de ønsker en mere aggressiv behandling, konstaterer lederen af undersøgelsen, Holly Prigerson, der er direktør for Center for Psykosocial Onkologi og Palliativ Plejes forskningsafdeling på Dana-Farber Cancer Institute i Boston.
Ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal af American Medical Association, har patienter med høj grad af positiv religiøs overbevisning og tiltro til Guds omsorg tre gange så stor tilbøjelighed som andre til at søge intensiv livsforlængende behandling i deres sidste uge i live.
Forklaringen er ifølge Holly Prigerson, at livet for religiøse mennesker er helligt og ukrænkeligt.
– Derfor føler de sig i et vist omfang ansvarlige og forpligtede til at holde sig i live så længe som muligt, siger hun.
Ifølge undersøgelsen, der fulgte 345 patienter frem til deres død, angav næsten 80 pct., at religion hjalp dem til at overkomme et moderat omfang af behandling, mens mere end en tredjedel oplyste, at religion er den vigtigste forudsætning, for at holde sig i gang.
For 55 pct. af deltagerne indgik en tid med bøn, meditation eller religiøse studier i dagligdagen.
Sammenlignet med mindre religiøse patienter var patienter med en høj grad af positiv religiøs afklaring mindre tilbøjelige til at underskrive en erklæring om at undlade genoplivning eller at tegne testamente.
Omkring 10 pct. af dem, der havde et højt niveau af religiøs afklaring, var desuden i intensiv pleje i deres sidste uge af livets, mens det samme blot omfattede 4,2 pct. af patienter med et lavt niveau af religiøs afklaring.
Forskerne bag undersøgelsens er overraskede over resultatet. Tidligere forskning har nemlig indikeret, at stærkt religiøse patienter foretrækker en behandling, der intensivt udfaser livet, frem for udsigtsløs behandling. Mens den seneste undersøgelse tydeligt viser det modsatte.
Rapporten opfordrer derfor behandlere til større forståelse over for den religiøse dimension i patienters ønske om pleje frem til livets afslutning.
– En større forståelse af grundlaget for patienternes medicinske valg kan føre til, at deres ønsker i højere grad kan indfries, påpeger Holly Prigerson, der derfor foreslår, at pastoral og psykologisk bistand inddrages tidligt i sygdomsforløbet.
