Deir Mar Musa

– et center for dialog og fred i den arabisk/syriske ørken.Det var midt under de lidelser, som Mellemøsten var tynget af med den uforløste Israel-Palæstina konflikt og borgerkrigen i Libanon, at den unge, italienske jesuitter-studerende i arabisk, Paulo Dall’Oglio, i 1982 første gang ankom til ruinerne af klosteret Deir Mar Musa i den syriske ørken nord for Nebk, der engang var hovedbyen i den danske Østerlandsmissions arbejde 1904-64.Harald Nielsen er programleder i
Danmissions Dialog Team.

Deir Mar Musa vej ligger i den syriske ørken. Det var til dette sted, at klosterets grundlægger, S. Moses fra Abessinien, ankom i det 6. århundrede.

Den unge student blev fascineret af stedet, der ligger i 1320 meters højde over havet.I dag fører en nyanlagt bjergsti op til klosteret med 342 trin, men dengang måtte han forcere klipperne ad en særdeles uvejsom bjergsti.

Da Paulo Dall’Oglio først var kommet op til klosterruinen fra det 6. århundrede, blev han der i ti dage, fordybet i bøn og meditation.
I løbet af disse dage erkendte han, at livet kun har tre prioriteter, nemlig:
1. Det spirituelle liv er noget absolut. Bøn og meditation er ikke blot et instrument til at nå et fuldendt liv, men er selve det fuldendte liv.
2. Livet skal leves i evangelisk enkelhed i nær kontakt med skabelsen og samfundet af mennesker.
3. Gæstevenskabet, som vi kender fra troens fader, Abraham, er helligt.

Efter de ti dages bøn og meditation vendte den unge student tilbage til Rom og afsluttede sine studier. I 1984 vendte han tilbage – nu ordineret som præst i den syrisk-katolske tradition. Siden har Father Paulo levet sit enkle liv her i den syriske ørkens vilde bjerge i nær kontakt med Guds skaberværk.
Med egne hænder og ved hjælp af en utallig skare af frivillige gennem årene, har Father Paulo genopført afsnit efter afsnit af det gamle kloster.

Fra forhistorisk tid har området været befolket af jægere og fårehyrder, der her fandt naturlige vandcisterner. Den romerske vej blev anlagt kort efter Kristus ved foden af disse bjerge. Denne vej følger i øvrigt samme rute, som traditionen påstår, at Abraham fulgte, da han efter Guds kald drog fra Ur i Kaldæa til Hebron i Det Forjættede Land. Det var til dette sted, at klosterets grundlægger, S. Moses fra Abessinien, ankom i det 6. århundrede.

Deir Mar Musa vej ligger i den syriske ørken. Det var til dette sted, at klosterets grundlægger, S. Moses fra Abessinien, ankom i det 6. århundrede.

S. Moses var ifølge traditionen en etiopisk kongesøn, der afstod fra tronen, menneskelig pomp og pragt samt et familieliv med ægteskab. I stedet viede han sit liv til Guds rige. Han rejste til Egypten. Derfra fortsatte han videre til Det Hellige Land og endte her i de syriske bjerge i den vestligste del af den arabiske ørken. Her levede han som eremit i en bjerggrotte. Senere kom der flere disciple til, og stedet udviklede sig til klosteret, der fik hans navn: Deir Mar Musa, der på arabisk betyder S. Moses kloster.
Det var altså i denne klosterruin, Father Paulo slog sig ned i 1984. Mennesker fra hele verden hørte om ham og kom hertil for kortere eller længere tid, og i 1986 tilsluttede en ung mand, Jacques Moraud fra Aleppo, sig klosteret som diakon, og sammen indstiftede de et klosterfællesskab. I dag er der ca. 15 fastboende nonner og munke i Deir Mar Musa.
Opbygningen af klosteret er sket takket være hjælp fra hele verden i form af store og små private gaver, gaver fra forskellige kirkesamfund i Europa og USA samt større fondsmidler fra EU. Også Danmission har de seneste år støttet klosteret.

Det ligger Fader Paulo meget på sinde at understrege, hvad han kalder Abrahams gæstfrihed. Historien fra Det Gamle Testamente fortæller, at Abraham en dag fik besøg af tre fremmede mænd, som Abraham generøst tog imod og beværtede. Det viste sig, at disse mænd var Gud og to engle – eller som de kaldes i ortodoks tradition: Den gammeltestamentlige treenighed. Under besøget går det op for Abraham, at de tre mænd var på vej til byerne Sodoma og Gomorra for at udslette byerne på grund af det ugudelige liv, der fandtes i byerne. Det fik Abraham til at indlede en bøn for de to byer. Ikke for at frelse de retfærdige i byen – men for at frelse byerne. Således blev den retfærdige Abraham en forbeder for alle de uretfærdige. Også i dag er Abrahams forbøn en levende del af det spirituelle liv på Mar Musa.

Abraham kendes også som troens fader. Det hedder om Abraham, at han troede – og det blev regnet ham til retfærdighed. Det er som troens fader, at Abraham er stamfader til alle de tre monoteistiske religioner: jødedom, kristendom og islam. I dagens Mar Musa kommer dette til udtryk ved, at stedet hvert år besøges i kortere eller længere tid af jøder, kristne og muslimer, der her deltager i bønnen om forsoning mellem mennesker, nationer og religioner, ligesom der her føres løbende dialoger mellem mennesker af forskellig tro. Også en del danske har i tidens løb fundet vej til det afsides liggende kloster.

Centralt hos Fader Paulo står spørgsmålet om, hvordan vi mennesker ser på andre mennesker – især dem, der har en anden religion eller tilhører en anden nation. Selv udtrykker han sig således: ”Forestillingen om Den Anden som en anden, der står konfrontativt over for mig, har gennem århundreder medført uløselige konflikter og været en kilde til vrede, spændinger og krige. For at bekæmpe dette ønsker vi som troende mennesker at sætte fokus på Den Anden. Det gør vi ved at dele kultur, baseret på fælles værdier så som fred og respekt såvel som fællesskab mellem mennesker indbyrdes og mellem forskellige samfund. Dette vil medvirke til at nedbryde uvidenhedens forvirring og understrege nødvendigheden af at udvikle det globale samfund. Vi mener fx., at vi har et kald til at arbejde for respekten for det enkelte individs samvittighed, for myndiggørelse af kvinder, bekæmpelse af vold – både når det gælder vold mod individer og mod grupper, og endelig arbejde for en frugtbar pluralisme. Alt dette er også betydningen af et kloster i ørkenen.”