Kirken må i offensiven
Folkekirken ved ikke, hvor den vil hen, og derfor har den svært ved at gøre sig gældende i offentligheden, sagde formand i Landsforeningen af Menighedsråd på årsmøde.Det kan godt være, folkekirken stadig trækker flere til gudstjeneste, end SAS-ligaen trækker til foldboldkampe. Men det ændrer ikke ved, at andelen af folkekirkemedlemmer svinder ind.
Dette dystre perspektiv var baggrunden, da formand i Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen kommenterede den aktuelle kirkelige situation i forbindelse med Landsforeningens årsmøde i Nyborg forrige weekend.
Cirka 600 fremmødte hørte formanden efterlyse mere gennemslagskraft, så folkekirken kan få den indflydelse i offentligheden, som den burde tilkomme med 82 pct. af befolkningen som medlemmer.
– Alligevel kan man få en fornemmelse af, at talmæssigt små, men højtråbende grupper, der appellerer mere til medierne end den kedsommelige almindelige flertalskirke, langsomt presser folkekirken ud af det offentlige rum, sagde Inge Lise Pedersen. Bl.a. med henvisning til forårets debat om brug af Fadervor i folkeskolen. Her lykkedes det det talmæssigt lille Humanistisk Samfund at skabe overskrifter i snart sagt alle landets medier.
– Vi må arbejde på at være folkekirke på nutidens præmisser. Vores problem er nok, at vi ikke kan finde ud af, hvordan folkekirken burde se ud.
Som et redskab opfordrede Inge Lise Pedersen til at indsamle mere statistisk materiale om bl.a. om kirkegangen i de enkelte sogne, så man kunne forebygge de såkaldte messefald, hvor en gudstjeneste må aflyses i sidste øjeblik, fordi der ingen eller næsten ingen menighed er dukket op.
– Messefald er en uting. Det er ødelæggende for den enkeltes glæde ved at gå i kirke, hvis man er bange for at være den eneste, der kommer, og det er ødelæggende for præstens nødvendige selvrespekt og på lang sigt måske også arbejdsmoral, sagde Inge Lise Pedersen, som blev genvalgt som formand i forbindelse med årsmødet.
