Palæstinensiske medier tilskynder til had
Det skandinaviskstøttede palæstinensiske selvstyre indoktrinerer deres indbyggere til at hade og foragte Israel. Det sker gennem tv, aviser og skolebøger, dokumenterer organisationen Palestinian Media Watch ved foredrag i Valby på søndag. På søndag den 14. juni holdes et foredrag, der burde få alverden til at spidse ører. Efter intensiv overvågning af palæstinensiske medier i 2008 og 2009 kan organisationen Palestinian Media Watch (PMW) nu afsløre intens dæmonisering af Israel, vedvarende tilskyndelse til had, forherligelse af terror og åbenlys benægtelse af Israels ret til at eksistere. På søndag eftermiddag vil organisationens direktør Itamar Marcus og medieanalytiker Nan Jacques Zilberdik afsløre, at skolebøger og medier under den tilsyneladende moderate Fatah-organisations kontrol tilskynder til had, vold og terrorhandlinger.
Foredraget finder sted I Valby Medborger & Kulturhus, ved Toftegårds Plads kl. 14-17,30.
Udenrigsminister Hillary Clinton udtalte ved en fælles pressekonference med PMW i USAs senat i 2007:
– Palæstinenserne giver ikke deres børn en uddannelse, de indoktrinerer dem… De forgifter deres børns sind.
Efter fredskonferencen i Annapolis lovede lederen for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, bod og bedring, men de sidste to år er det blot blevet værre:
– Palæstinensiske børn lærer, at hverken Israel eller jøder har ret til at eksistere. Palæstina erstatter hele Israel på kort i skolebøger, i officielle palæstinensiske institutioner og i TV-programmer og aviser, lyder rapporten fra PMW og fortsætter:
– Jøder og israelere fremstilles som generelt onde af natur og som roden til verdens problemer.
– Fatah og Hamas opfordrer børn til at søge døden i stedet for livet.
– Hamas kalder til drab på jøder med udgangspunkt i islamiske kilder.
foredragsholdere
Fordraget ledsages af levende eksempler fra de officielle palæstinensiske medier – fjernsyn og aviser – samt skolebøger.
Itamar Marcus er direktør for PMW og ekspert i palæstinensiske forhold efter 13 års studier i palæstinensisk ideologi, som den kommer til udtryk i aviser, radio, tv og skolebøger.
Marcus har præsenteret sine analyser i lektioner, høringer og orienteringer til parlamenter i Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Norge, Australien, EU-parlamentet, samt for USAs kongres og senat.
Han har talt til medier, tænketanke, konferencer, universiteter og højststående sikkerhedsfolk.
Nan Jacques Zilberdik er analytiker ved PMW og har en master i Israelske studier.
Palestinian Media Watch blev grundlagt i 1996 som en uafhængig, upolitisk og ikke-regeringsstøttet organisation.
Foredraget i Danmark er arrangeret af den danske forening Israel Update:
– Skandinaviske lande finansierer det Palæstinensiske Selvstyre og lader ikke støtten være betinget af en afskaffelse af indoktrineringen til had. De bør lægge pres på palæstinenserne for at fjerne de særdeles udemokratiske elementer fra de skolebøger og medier, som er under selvstyrets kontrol, udtaler talsmand Kirsten Nielsen fra Israel Update.