Du er ikke, hvad du vejer

Det er titlen på en bestseller af Lisa Bevere. Nu kommer hun til en kristen kvindekonference i august. En succes må gentages – og udvides. Det mener Merete Tangstad, der igen inviterer til en national fælleskirkelig kvindekonference den 28.-29. august i Københavns Kulturcenter.
Omkring 500 kvinder i alle aldre deltog sidste år i den første Kvinde til Kvinde-konference ”Forvandling”. I år håber arrangørerne at se 800 deltagere.
Hovedtaler er forfatter og prædikant Lisa Bevere fra USA, som har haft hele seks bøger på den amerikanske bestsellerliste, bl.a. med titlen ”Du er ikke hvad du vejer!”
Konferencens anden hovedgæst er Reuben Morgan, der er Darlene Zschechs efterfølger som lovsangspræst i Australiens største kirke, Hillsong Church.