Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
Spørgsmål 1:
Spørgsmål, der blev stillet ved mit seminar i Kvaglund kirke, Esbjerg:
Lægerne er vel også brugt af Gud til at helbrede mennesker?
Alle bliver jo ikke helbredt. Mener du, at det skyldes manglende tro??
Med hensyn til troen, – hvor ligger vigtigheden, hos den, der beder eller hos den, der bliver bedt for?
Svar 1:
Helbredt af Jesus Kristus
Der findes sygdomme og lidelser, som vores jordiske læger må give op over for.
Det er hævet over enhver tvivl, at Gud også bruger lægerne. Det er ofte set, at mennesker, der bad Gud om helbredelse, blev ledet således, at det blev gennem lægernes arbejde, de fik deres helbredelse.
Jeg kunne også vende det om og spørge: – Hvorfor skulle Gud ikke bruge lægerne?
Jeg tror, at vi skal være forsigtige med at tænke i modsætninger og derved komme til at sætte to goder op mod hinanden eller stærkere sagt, i krig mod hinanden. Lægernes og sygeplejerskernes arbejde er et gode, en gave til os mennesker. Det samme er guddommelig helbredelse ved den store læge Jesus Kristus.
Men det er en kendsgerning, at der findes sygdomme og lidelser, som vores jordiske læger må give op over for. Der findes sygdomme, som de ikke formår at helbrede, hvor gerne de end ville. Sygdomme, hvor det bedste, de formår er, at tilbyde den syge medicin, der kan lindre smerterne.
Lægerne melder ærligt ud, at de ikke kan helbrede alle sygdomme. Men i flere tilfælde med uhelbredelig sygdom er jeg bekendt med, at mennesker har oplevet helbredelse gennem forbøn. Jeg har også i flere tilfælde selv oplevet det ske.
Pressen har i perioder været meget fokuseret på lægefejl, såsom fejl-medicinering og fejl-operationer. Alle ved efterhånden, at det kan forekomme. Men når fejl sker, er det blot, at vi skal være realistiske og forstå, at læger også kun er mennesker. Som alle andre mennesker kan læger komme til at begå fejl. Læger er jo hverken overmennesker eller supermennesker. Det er jo, som vi siger, menneskeligt at fejle. Fejl forekommer inden for alle faggrupper.
Jeg er overbevist om, at ingen læger begår fejl bevidst eller med vilje. Men læger er en meget stresset og presset faggruppe. Derfor er det en god ting også at bede for lægerne, ja, for hele sundheds-væsenet.
Skal du selv til lægen, eller indlægges på hospitalet, så bed Gud om at række sin stærke hånd ud og styre alt, hvad der skal ske. Du kan også bede Jesus Kristus, den store læge, om at gå foran dig, så at han, når du kommer til lægen eller bliver indlagt på hospitalet, allerede er der og styrer lægernes hænder.
Du har ret i, at det ikke er alle, der bliver bedt for, som bliver helbredt. Årsagerne til dette er mange. Årsagerne til udeblevet helbredelse er også meget forskellige, fordi vi mennesker er meget forskellige.
I forbindelse med tro og manglende tro i forbindelse med helbredelse havde jeg engang en oplevelse. En mand sagde til mig: – Jeg har tro på, at Jesus Kristus er min frelser. Men jeg tror ikke på, at han er her på jorden stadigvæk for at helbrede mine sygdomme. Dem overlader jeg til lægerne og hospitalerne.
I dette tilfælde kan man tale om manglende tro med hensyn til guddommelig helbredelse.
Jeg bruger ikke selv at dykke ned i de syges tro for at finde ud af, om deres tro er stor eller lille. Hvem er i øvrigt i stand til at måle andres tro?
De, der tror de kan, kan som regel ikke. Jeg ved godt, at Jesus roste den store tro, og nok selv var den største forkynder af tro, verden har set. Men dette skal lige ses i sammenhæng med, at han udtalte, at hvis vi blot har tro som et sennepskorn, kan mirakler ske i vores liv.
Med hensyn til dit spørgsmål om, hvor vigtigheden af tro ligger:
Ligger den hos den, der bliver bedt for eller hos den, der beder?
Vigtigheden af tro ligger helt afgjort først og fremmest hos den, der beder, altså forbederen.
Hvorfor?
Her er det nødvendigt at se på, hvad der sker med den syge i sygdomsperioden:
Den syge har som regel selv bedt mange bønner om helbredelse. Måske endda rigtig mange, uden at helbredelse har fundet sted. Hvad sker der med den syges tro i en sådan periode, hvor helbredelsen udebliver?
Den syges tro for egen helbredelse svinder. Oplevelsen af, at helbredelsen udebliver, kan gøre den syge helt nedbrudt trosmæssigt. Derfor må man aldrig sige til den syge: – Du skal bare tro, så bliver du rask, eller: – Du er stadig syg, fordi du har for lidt tro. Den syge har jo netop brug for forbederens tro. Det er hos forbederen, troen skal findes. Stiller vi troskravet til den syge, vil det oftest bevirke, at vi lægger en ny byrde på den syge. Så bliver det til en trosbyrde oven på sygdommens byrde. Det er bestemt ikke meningen, hvis det er Bibelen, vi følger.
Hvad siger Bibelen nemlig til os om dette: – Galaterbrevet kap. 6,vers 2: – Bær hinandens byrder, –. og 1. Korintherbrev kap. 12, vers 26: – Når et lem lider, lider alle lemmerne med. – Disse to steder i Bibelen taler for sig selv. Altså, udebliver helbredelse, kan det skyldes forbederens mangel på tro snarere end manglende tro hos den syge. Men der er mange andre årsager, der kan spille ind.
Selvfølgelig er der også brug for tro hos den syge. Men den tro viser sig jo allerede derved, at den syge beder om forbøn for helbredelse.
Eller hvis det er på møder, hvor der er forbøn – ja, så viser den syges tro sig ved, at den syge tager skridt frem til forbøn. Det er skridt taget i tro på den store læge, Jesus Kristus.
Jesus Kristus ønsker først og fremmest at give os frelse og fred. Men han ønsker også, at vi på alle måder skal have det godt her på jorden, og det at være rask er en vigtig del af at have det godt.
Lad mig derfor slutte med det, der står i Johannes 3. Brev, 2. vers: – du elskede, jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt, og være rask, lige som din sjæl har det godt.
Hvor er det vigtigt, at vi forholder os ydmygt over for dem, der fortsat må kæmpe med sygdom og lidelse. At vi er udholdende i vores forbøn for dem og ikke glemmer dem.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla!
Jeg lider meget af angst og socialfobi. Jeg er nødt til at tage 7 nervepiller hver dag, ellers kan jeg slet ikke fungere. Alligevel synes jeg ikke rigtigt, at medicinen hjælper.
Tak for, at du ville bede for mig, inden jeg skulle i byen i dag. Du bad for mig, lige inden jeg skulle gå, og det gav mig fred i mit indre. Det var dejligt.
Det gik godt både i banken og på apoteket! Nu er jeg ikke bange. Tak skal du have.
Det er godt, at du er lydig over for Gud og vil bede for os mennesker.
Jeg er faktisk kommet i kontakt med flere gode mennesker i dag, bl.a. i banken og på apoteket. Det gør godt i sjælen.
Det er godt for mig, at du har omsorg for mig.
Venlig hilsen
S.
Vores oplevelse:
Kære Orla Lindskov!
Nu skriver jeg til dig for at bede dig om to salveduge til min nærmeste familie, som trænger til helbredende og styrkende hjælp fra Jesus. De er midt i fyrrerne.
Du har tidligere hjulpet min bror for nyreinfektioner, -og han har det stadig så godt.
Med venlig hilsen
K.
