Metodister vil være maskuline
Kristendommen er ikke kun blød og favnende. Jesus kalder til efterfølgelse og eventyr. Og det er noget for mænd!Kirken har alt for længe været gennemsyret af en feminin ånd. Derfor tiltaler den sjældent mænd.Men det vil Metodistkirken nu lave om på. I hvert fald hvis man skal tro kirkens organ Himmel og Jord:
– Skal kristendommen overleve i Vesten, må kirken genfinde sin stridbare spiritualitet, skriver Peter Beliath.
Han får følgeskab af Andreas Kjeldsen, der vil have kirken tilbage til mændene:
– En gennemsnitlig vestlig kirke er gennemsyret af en feminin ånd, hvor værdier som tryghed, omsorg og nære relationer er dominerende, siger han og tilføjer: Hvor er de mandlige værdier som udfordring, risiko og ekspansion?
Alle mænd har været drenge, og alle drenge har haft drømme om at udføre heltegerninger, besejre det onde, udrette det utrolige og redde skønheden, siger han.
Hvis ikke det eventyrlige findes i kirken, appellerer det ikke til mænd:
– En mand bliver ganske enkelt ikke lykkelig, før han får eventyret ind i sit arbejde, sin kærlighed og sit åndelige liv, konkluderer han.
Og det får præst i Jerusalemskirken og den nystartede Solrød Frikirke, Lars Ulrik Jensen, til komme med tre bud på en kirke, der appellerer til mænd:
Kampsang i stedet for lovsang. Tiltales mænd af begejstring snarere end hengivelse og lukkede øjne?
Ekspedition i stedet for efterfølgelse. Det er risikabelt at gå i Jesu fodspor
Vi skal ikke væk fra kloden, men ud på den!
Korte bønner i stedet for lange. Mænd sætter pris på korte gudstjenester – fordi det bliver mere præcist.
Metodistkirken har i Danmark 1500 medlemmer fordelt på 15 menigheder.