Krise vendt for teologistudier
147 er optaget på teologistudiet ved fakulteterne i Århus og København. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år.Det er en rekordstor stigning set i forhold til de øvrige bacheloruddannelser på universiteterne, skriver Kristeligt Dagblad. Teologistudiets vækst er på 52 pct. i forhold til sidste år, mens de øvrige fagområder er vokset med 12 pct.
Krisen på de teologiske fakulteter ser derfor ud til at have vendt. Sidste år var antallet af ansøgere kun knap en tredjedel af, hvad det var for 10 år siden og omkring 40 pct. lavere end i 2007. Men nu ligger ansøgningerne på niveau med 2007 for begge fakulteter, oplyser Kristeligt Dagblad.
Samtidig er antal studerende på Religionsvidenskab oppe på 147. Religionsvidenskab kan ud over København og Aarhus også læses på Syddansk Universitet.