Nyt projekt skal tiltrække børnefamilier

Det kan være svært at få den moderne børnefamilie samlet til traditionelle møder. Derfor lancerer Danmarks Folkelige Søndagsskoler et nyt koncept, der tager udgangspunkt i familiens behov og ønsker.- Børn og voksne kan være sammen om kreative aktiviteter i en kirkelig ramme. Forældrene står selv for aktiviteterne, som børnene kan vælge sig ind på. Hver gang er der også gudstjeneste/andagt med fællessang og forkyndelse, forklarer Bjarne Gertz Olsen, der er konsulent for kirke og mission i Søndagsskolerne og tovholder på projektet.
Princippet er hentet fra England, hvor det er kaldt ”Messy Church”, som direkte oversat betyder ”Rodet kirke”. Emnet vil blive drøftet på en konference i Fredericia under temaet ”Kirke og børnefamilier i dagens Danmark” d. 3. oktober.