Naturvidenskaben peger på Guds eksistens
Regner vi ikke Gud med i ligningen, giver verden ikke mening, sagde den svenske teolog Stefan Gustavsson ved foredrag i København. Emnet var argumenter for Guds eksistens.Debatten om skabelse, evolution, ateisme og religion er et varmt emne i medierne verden over.
KFS i København satte mandag den 21. september et fundamentalt spørgsmål på dagsordenen ved et foredrag med den svenske teolog Stefan Gustavsson i missionshuset Bethesda på Nørreport: Findes der en gud?
Stefan Gustavsson er rektor ved Credo Akademiet i Sverige, som beskæftiger sig med kulturelle analyser, samtidskultur, apologetik og evangelisation.
– Hvis Gud ikke eksisterer, har livet ingen mening. På samme måde findes der heller ingen retfærdighed, hvis ikke Gud findes, sagde han.
Gustavsson tog tilhørerne med på en opdagelsesrejse gennem både de klassiske og de mere personlige argumenter for Guds eksistens. Blandt de klassiske finder man Kalam-argumentet, i nyere tid kendt som det kosmologiske argument: Alt, som eksisterer, har en årsag.
– Her har vi at gøre med universets ophav. Klassisk ateisme har altid sagt, at universet bare er til. I videnskaben mener man, at universet startede med The Big Bang. Men hvis universet har en begyndelse, hvem var så årsag til det?, spurgte Gustavsson.
Argumentet går på, at hvis alt andet i universet har en årsag, så må selve universet selvfølgelig også have en årsag. Altså må der findes en skaber. Beviset for Guds eksistens er således indbygget i universet som den første årsag til, at noget som helst eksisterer.
– Det samme gælder universets design. Vi bliver naturligt fascineret af naturens kompleksitet og skønhed. Menneskers oplevelse af transcendens sker ofte i forbindelse med en oplevelse i naturen, at se et nyfødt barn eller f.eks. ved at høre musik, fortsatte
Gustavsson.
Igen tager argumentet udgangspunkt i det selvindlysende ved universets og naturens design og kompleksitet. Det er et nyere gudsbevis, kendt som finjusterings-argumentet og er baseret på naturvidenskabelige
observationer.
– Der er mere end 50 konstanter i naturlovene, som er præcist justeret sådan, at liv er muligt i universet. Så hvorfor findes der liv her? Tilfælde eller design? Er det så fantastisk en tanke, at nogen skulle have ønsket at skabe dette liv og denne verden?, spørger Gustavsson retorisk.
Argumentet går på, at universet med al sin kompleksitet, sin uhyre størrelse og udvikling
og sine fundamentale naturlove, er finjusteret som på en knivsæg lige præcis sådan, at liv er muligt. Havde f.eks. tyngdekraften været en tusindedel kraftigere, eller havde jorden cirkuleret bare et par centimeter tættere på solen, kunne liv hverken opstå eller eksistere på jorden. Derfor må der være en intelligens, en designer, som sørger for opretholdelsen og den præcise justering af naturlovene.
Gustavsson går videre og taler om selve livets kronjuvel, nemlig mennesket.
– Hvis Gud ikke findes, så er universet alene årsagen til, at vi mennesker eksisterer. Vi er altså ikke mere end vores celler og den materie, vi er lavet af, siger han.
Er vi virkelig ikke mere end summen af vores dele, dvs. vores celler og nerver lagt sammen?
Selv med vores logiske sans virker denne konklusion ikke fyldestgørende. For hvad sker der så med begreber som kærlighed og frihed, som åbenlyst er en del af os mennesker?
– Frihed er ikke et begreb man kan lægge ned over naturen. Naturen fungerer jo efter et sæt regler, så hvad eller hvem er ophav til disse begreber og i sidste ende vores værdier? spørger han.
For er verden ikke andet end dens fysiske egenskaber, hvordan forklarer vi så vores moralske overbevisninger og vores personlighed? Hvad sker der med vores selvforståelse og vores etik i en verden uden moralsk forankring?
– Nej, universet er ikke upersonligt og koldt. Det har personlig kvalitet! Frihed og kærlighed har forankring i Gud, den ultimative standard. Universet er ikke upersonligt og koldt. Det har personlig kvalitet, sagde teolog Stefan Gustavsson i Betesda på Nørreport.
