Vores identitet i en multimedietid

Snart kan danskerne se et utal af tv-programmer – hvad betyder det for vores identitet?”Lige om et øjeblik” kan danskerne se et utal af tv-programmer. Det kan give endnu flere sofavælgere – men hvad betyder det store multimedieudbud for vores identitet?Af Bjarne Hartung Kirkegaard
Landsformand for Kristendemokraterne,
uddannet pædagog – arbejder som
journalist på Bornholms Tidende.

Der er jo også andre skærme. ”Hvem sidder dér bag skærmen?” er ikke længere Jens Vejmand. Det er hr. og fru Danmark, som skriver til hinanden, Googler og er på Facebook. Dét betyder, at det levende, virkelige liv erstattes af det virtuelle tasteri.
Jeg kender en ivrig læserbrevsskribent, som en enkelt gang havde vovet sig ud i lokalsamfundet til en debataften. Han blev så træt, for han var slet ikke vant til at høre sin egen stemme. Han var vant til at tæske i tasterne.
Min organisatoriske næstformand talte forleden om identitet. Her forstået som geografisk identitet. Hvordan vi opfatter os selv og den verden, vi er en del af. Inde i mit hoved kører en sangstrofe: ”Som din dag er skal din styrke være…” Der er fra Lina Sandells ”Kun én dag, et øjeblik ad gangen…” Hvordan er dine dage? Hvad er du allermest optaget af? På det seneste må jeg indrømme, at noget af dét, der fylder allermest i mine tanker, er indsamling af vælgererklæringer til mit parti, Kristendemokraterne, så vi igen kan stille op til et kommende folketingsvalg.

Jeg går stort set altid med en lille stak vælgererklæringer på mig. Jeg samler en lille stak vælgererklæringer hver uge. Ganske mange mennesker er flinke – og siger ja – uanset, hvad de normalt stemmer på. De synes rent demokratisk, at Kristendemokraterne skal have lov til at stå på stemmesedlen.
Ganske få siger nej. Men jeg mødte en mand forleden, som i øvrigt kommer til kristne møder, altså et menneske, som jeg et langt stykke hen ad vejen deler livsopfattelse og menneskesyn med. Svaret på spørgsmålet om at skrive under på en vælgererklæring, var: ”Nej, der kan jeg jo ikke – for jeg ER socialdemokrat.”
Hans kone havde skrevet under – uden problemer. Men han, nej. Han har identitet som socialdemokrat, der kommer til missionsmøde. Jeg kender andre, der har identitet som missionsmand – og stemmer på Venstre, Socialdemokraterne, Kristendemokraterne osv.
Det er lige før, jeg kan blive lidt misundelig. Jeg ville meget gerne have en hel masse partimedlemmer, med en stærk identitet: ”Jeg ER kristendemokrat!” Den pågældende socialdemokrat ser ikke det skred, der også sker i det store parti – hvor der fra allerhøjeste sted er forslag om at fjerne fadervor fra skolerne.
Han var som ung ude at tjene på gårdene i små kår. Her var der en arbejdsgiver, som sendte ham ud at køre ajle en 2. juledag kl. 7 om morgenen. Dagen efter meldte han sig ind i DSU og har siden haft identitet som socialdemokrat.

Der er ildsjæle hos Kristendemokraterne. Men vi vil meget gerne være flere, for Kristendemokraterne er et VI-parti. Et citat fra en kristendemokratisk ildsjæl – og udgangspunktet er spørgsmålet om humanitært ophold til flygtninge, som har været i Danmark i årevis.
”Populært kan man sige, at i stedet for at gå i krig, så vil Kristendemokraterne gå i fred. Altså arbejde for større lighed og medmenneskelig forståelse, så behovet for flugt bliver mindre – og helst forsvinder.
Det kan man ikke gøre på én gang. Vi vil hellere forebygge end helbrede, hellere tænde et lille lys af håb end blot forbande mørke og fortvivlelse.
Næstekærlighed er ved at udvikle sig til et ukendt begreb, og flertallet gør bestemt ikke meget for at ændre det” – skrevet af én, som ER kristendemokrat.
Under kaffen ved Indre Missions bibelcamping på Bornholm i sommer mødte jeg en mand – som ikke, sådan rent demokratisk, ville underskrive en vælgererklæring. Igen et menneske, jeg kunne dele livssyn med.
Jeg spurgte, hvad der var allervigtigst for ham. At være repræsenteret af mennesker, som han deler de værdier med, han klart giver udtryk for at stå for. Værdier, som kommer af kristendom og kristentro. Altså udgangspunktet for den kristendemokratiske tænkning. Eller om det vigtigste er, at en regering er lidt blå eller lidt rød.
Her blev han svar skyldig. Han blev usikker, men ville gå hjem og tænke over det. Heldigvis er der – set med mine øjne – også kristne mennesker i andre partier. De har blot ikke et fælles kristendemokratisk grundlag at gå ud fra eller falde tilbage på – dét er vi i KD ene om at være forpligtet på. Dét er en styrke!
Hos kristendemokraterne gransker vi ikke hjerte og nyrer hos dem, som melder sig ind i partiet. Det er helt legalt at melde sig ind i KD, fordi man er enig i en god miljøpolitik – ud fra tankerne om forvalteransvar. Fordi man i KD finder en ansvarlig, social profil – fordi vi taler om næstekærlighed, medmenneskelighed og tager os af svage og mennesker i små kår – eller fordi man er enig i, at der mangler et etisk gennembrud. Fordi KD ønsker at bekæmpe unødig kontroltid og ønsker en tillidsreform.

Hvordan er din dag? Hvad er din styrke? – eller hvor henter du din styrke? Hvad er din identitet? Er du først og fremmest dansker? Er du først og fremmest jyde, sjællænder eller bornholmer? Er du først og fremmest ham eller hende, der bor i Herning eller Hasle? Er du strammer eller slapper? Er du politisk høg eller due?
Jeg havde en ven, som sagde: ”Vi skal være snilde som slanger og enfoldige som duer”. Det var som KLF’er i forhold til Danmarks Radio.
Mærk efter og find dig selv – trods al verdens flimrende kanaler, stakkevis af mails og Googles verden af muligheder. Man kan jo også slukke for elektronikken! Heldigvis findes der stadig en afbryder til mediemøllen.
Man kunne jo også læse en god bog. Måske endda et stykke i den bedste, bøgernes bog – hente styrke her til sine dage – og komme videre i sit liv.
I hverdagen er der nok af modsætninger. Ellers fornuftige unge, som drikker alt for meget alkohol i en verden med masser af frihed, knap så meget ansvar og få forbud.
Her er det, vi hver især må tage stilling. Er alt lige godt? Nej langtfra. Tænk lige efter – er noget helligt for dig? I radio og tv møder man fra tid til anden så mange parodier, at der intet er tilbage, som står uantastet.
Det kaldes ytringsfrihed. Ansvar er der måske ikke altid så meget af. Jeg vil gerne give plads for religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed i det offentlige rum. Dét er KDs politik.

Min egen identitet: Jeg er dansker og bor på Bornholm. Jeg er med i Folkekirken og i Indre Mission. Jeg er politiker i KD og har været det i snart 24 år, i KRF/KD regionalt og lokalt. Jeg er landsformand for KD. Jeg er journalist på Bornholms Tidende og har været det gennem 23 år.
Heldigvis har jeg ikke hele min identitet i mit arbejde, for jeg er opsagt – på grund af dårlige økonomiske tider – fra min arbejdsplads pr. 1. december i år. Herefter får jeg identitet som arbejdsløs, hvis jeg ikke får andet arbejde inden da.
Og så er jeg søn, mand, fætter, far, svigerfar – og ikke mindst farfar! Hvor bliver man dog blød og god indeni af børnebørn! Er der noget mere livsbekræftende?
Hvad gør zapperkulturen ved os danske, som folk? Før talte man hos de konservative om Gud, konge og fædreland. Det var gode solide fællesnævnere, men her er sket flere skred. Gud taler man ikke så meget om længere. ”Det kristne menneskesyn” eller ”et kristent menneskesyn” kan ligge på et meget lille sted i andre partier.
Jeg siger ”fingrene væk fra fadervor” – i skolerne. Og: ”det må ikke ske, at der i Danmark lovgives om, hvor der ikke må bedes” – på gymnasierne.
Hos Kristendemokraterne kæmper vi med åben pande for dét, vi tror på!