Bogtema
Hvad læser du?

Tre skarpe om bøger til Jonas Bock Nielsen, 20 år. Hvad hedder den seneste bog, du har læst?
– Det sidste jeg læste i var Biblen, men jeg læser faktisk en del bøger. Den sidste bog, jeg har læst, er Magnus Malms Bag Billedet. Den handler om de forskellige billeder, vi har af Gud og om vores selvbillede, og hvordan de påvirker vores forhold til Gud.
Hvilken genre læser du helst?
– Det er mest teologiske bøger. Jeg synes, det er spændende at læse bøger, som handler om troen og om forskellige menneskers vandring med Gud. Det er spændende at høre om vise folks erfaringer. Jeg er meget glad for at læse Magnus Malm.
Hvilken bog ville du tage med på en øde ø?
– Ja, der ville jeg jo nok tage Biblen med. Men hvis jeg måtte tage én til med, skulle det nok være den, jeg lige har læst af Magnus Malm.
Sidsel