Jesus helbreder både det ydre og det indre
Thomas Teglgaard bor i Græsted og droppede i 2007 en speciallægeuddannelse i psykiatri for bl.a. at hellige sig sit forfatterskab, der foreløbig tæller 16 bøger.Det er ellers lidt af et budskab, Jesus her præsenterer os for. For at vi rigtig skal kunne forstå det, må vi forstå den syges situation. Og indrømmet: jeg synes, at det er svært.
Begivenhederne finder sted ikke bare i en helt anden kultur i et helt andet land; der er også en tidsmæssig afstand på ca. 2000 år. Der var en helt anden type socialt sikkerhedsnet end det, vi kender i Danmark i dag. Så det er svært, virkelig svært. Men lad os forsøge at forstå det, vi kan.
Manden var handicappet, lam. Hvilken eksakt diagnose han havde, ved vi ikke. Men vi ved, hvad det gør ved et menneske at være handicappet – dengang og nu – og da i særdeleshed, når det drejer sig om en lammelse, der, som jeg læser teksten, vedrører hele kroppen.
Når han skulle spise, drikke, tisse, ligge anderledes, så han ikke fik dybe og ildelugtende liggesår – uanset hvad han havde behov for, måtte han have nogen til at hjælpe sig. Alene denne afhængighed af andre menneske er en svær, svær belastning for et menneske. Dertil kommer naturligvis alle de umiddelbare gener og følgesygdommene, desuden alle de sociale problemer osv.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om hans venner simpelt hen var blevet trætte af at hjælpe ham; i hvert fald henvender de sig til Jesus, ja, de tillader sig endda at øve hærværk på et hus for at springe køen over, så de kan få Jesus i tale. De – og den lamme – håber, at Jesus vil være i stand til at udføre endnu et mirakel og helbrede den ellers håbløst syge.
Og hvad gør Jesus, helbreder han ham? – Ja, det gør han, men lad os standse her og drage to pointer frem.
Mandens ønske var at blive helbredt. Og derfor helbredte Jesus ham. Han gjorde ham ikke rig eller klog, eller hvad man nu kunne forestille sig; nej, han helbredte ham, for det var det, manden havde brug for. Sådan er Jesus: Han giver os, hvad vi har behov for.
Dette er vigtigt. Jesus ønsker at give os det, vi beder ham om. Det lyder måske så ligetil, men er det så ligetil i praksis? Gud giver os ikke en sten, når vi så inderligt beder om et brød. Sådan er Gud ikke.
Jeg ved naturligvis ikke, hvad du tumler med af problemer i din hverdag. Måske er det – som i teksten her – sygdom. Til dig er budskabet, at Gud ønsker at helbrede dig, hvis du beder ham om det. Og skulle det ske, at du alligevel ikke bliver helbredt, er det ikke – som nogle påstår – fordi du nødvendigvis mangler tro. Det er, fordi fordi Jeg har vist fat i noget her. For sagen er jo, at vi nogle gange ikke umiddelbart finder noget svar. Nogle mennesker bliver ikke helbredt. Gud kender deres smerte. Alligevel helbreder han dem ikke.
Vi ved det sjældent. Men måske hænger det sammen med den anden vigtige pointe i beretningen her: At Jesus gør noget andet, før han helbreder ham. Han forlader ham hans synd. Han gør det, som kun Gud kan: han fjerner det, der skiller den lamme fra Gud. Han frelser ham.
Så ikke nok med at Jesus helbreder mandens krop; han helbreder også hans indre. Og han gør det i en ganske bestemt rækkefølge for at vise, hvad der er vigtigst. Forholdet til Gud er nemlig langt vigtigere end vores legemlige velbefindende.
Der var folk, der knurrede over det her, dengang og nu. Der var dem, som ikke anerkendte Jesus og hans autoritet. Der var dem, der bare ville se mirakler. Dette genfinder vi i dag.
Men Jesus viser, hvad der virkelig er nødvendigt her i livet: At få tilgivet sin synd. Dertil kommer så, at han har magt til at helbrede – og gør det!
Ugens prædiken er udsendt af Kristeligt Pressebureau.
