Med afsæt i fascination af Grundtvigs tænkning

Når vores kirkeminister skriver en bog med titlen Gud, Grundtvig, Grundlov, bliver jeg lidt nysgerrig – og med undertitlen ”statsmagt og åndsfrihed”, vækker det ikke mindre interesse.Kirke- og integrationsministeren tager afsæt i Grundtvig og specielt dennes salmer og taler til Rigsdagen og i den grundlovsgivende forsamling. Heri finder hun inspiration til nutidige debatter om religionsfrihed og religiøs ukrænkelighed, skelnen mellem åndens rige og kejserens (statsmagten og politikkens) og nationalisme kontra globalisme.
Det er tydeligt og på ingen måde skjult, at Birthe Rønn Hornbech er dybt fascineret og tilhænger af Grundtvigs tanker. Grundtvig fremstilles som frihedens fortaler nummer et; med den erkendelse, at han først var imod folkestyret, tager Hornbech fat i ham fra den pragmatiske side og beretter, hvordan hans grundlæggende motivation for åndsfrihed senere drev ham til at ville udstrække folkestyret endog længere end de øvrige grundlovsgivende fædre. Ligeledes er skiftet i det teologiske standpunkt fra stærkt bibeltro – med dimisprædikenen ”Hvi er Herrens Ord Forsvundet fra Hans Hus” – til det mere frigjorte eller liberale synspunkt, hvori den eneste forpligtende teologi er den, der fremsiges i trosbekendelsen, ifølge ministeren en positiv udvikling.
Bogen har en række sigende og underholdende citater fra debatter i Rigsdagen, hvor Grundvigs skarpe tunge taler til nutidens lovgivere som en nødbremse i forhold til reguleringen af snart sagt alle livets områder:
”… den største af alle fejltagelser ved lovgivningen, det er den at ville forebygge alle mulige misheld. (Hør!)” Forfatteren tilføjer til: ”Vi presses til at leve det perfekte liv, og eksperterne presses hele tiden til at indføre nye diagnoser og nye behandlingsformer” (s.86-87).

Birthe Rønn Hornbech har været integrations- og kirke-minister siden 2007.

Endelig er den solide deling mellem det, som er hjertets sag, og som der hverken kan eller skal lovgives om, og det, der hører kejseren til, den væsentligste pointe, som forfatteren mejsler ud på knap 160 letlæste sider. Det er derfor, staten skal blande sig mindst muligt i teologien og forkyndelsen i folkekirken. Det er heri muligheden for frikirker, skoler og foreninger har sin grundlovsfæstede rod. Det er derfor, vi ikke skal acceptere islamismens totalitære styre, lige så lidt som vi skal tvinge muslimer til at elske eller dyrke demokratiet.
Der er vel næppe sprængfarlig politik i denne bog, men med interesse for krydsningsfeltet mellem tro og politik er det alligevel relevant læsning.

Birthe Rønn Hornbech:
Gud, Grundtvig, Grundlov
160 sider • 169 kr.
Gyldendal