Det går tilbage for alle de nordiske folkekirker

Folkekirkerne i Norden har på ti år mistet op til 10 procent af medlemmerne.I et halvt årtusind har der været tætte bånd mellem kirke og stat i de nordiske lande Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Kirkerne har i de fem landes folkekirker haft skyhøje medlemsprocenter.Men den tendens er tilsyneladende på retur i hele Norden, påviser Kristeligt Dagblad. Værst ser det ud i Sverige og Island, hvor medlemstallet de sidste ti år er faldet med ti procent. I samme periode har faldet i Danmark, Norge og Finland kun været det halve.

Selv om tendensen er den samme for alle kirkerne, begrunder talsmænd for kirkerne faldene forskelligt.
Fra Sverige lyder forklaringen fra pressesekretær i den svenske kirkes informationsafdeling Kristiina Ruuti:
– En meget tydelig forandring efter adskillelsen af stat og kirke i 2000 er, at man nu kan se på skattesedlen, hvor meget man betaler i kirkeskat.

I Island forklarer biskop Karl Sigbjörnsson, at kirkens absolut største udfordring er ateismen.
– For ateismen påvirker de unge uddannede intelligente mennesker, og vi ser sjældent de unge mellem 18 og 30 år i kirken.
I Norge opfatter Kirkerådets leder Niels Tore Andersen adskillelsen mellem kirke og skole som den absolut største udfordring:
– Der er alt for få præster i den norske kirke. Pr. præst er der 3829 nordmænd. Det er over 1000 flere end for eksempel Finland, Sverige og Danmark.

Og i Finland siger Irja Askola, der er rådgiver for en´ af biskopperne:
– Den nordiske folkekirkemodel var god for vores kultur og nationalitet på et tidspunkt, hvor samfundet var mere homogent. Uanset om man kan lide det eller ej, så ser det ud til, at de forudsætninger er forsvundet i dag.
I 2009 er den danske folkekirke den kirke i norden, der har størst tilslutning med 81,5 procent af befolkningen. I den modsatte ende af skalaen ligger Sverige med 74 procent.