Kaj Munks præstegård på finansloven
Med den nye finanslov er der sat et foreløbigt punktum i en til tider bizar strid om digterpræsten Kaj Munks forfaldne præstegård i den vestjyske by Vedersø.
På den nye finanslov er der afsat i alt 4,2 millioner kroner i 2010-2013 til etablering, formidling samt drift af præstegården, og staten overtager samtidig ejerskabet og dermed ansvar for Vedersø Præstegård.
Allerede kort efter Kaj Munks tragiske død under Anden Verdenskrig gav den danske stat et løfte om, at Vedersø præstegård på et passende tidspunkt skulle omdannes til et mindested for den berømte danske forfatter. Men da det blev aktuelt at oprette et museum på stedet, følte staten sig ikke længere bundet af løftet. I stedet blev andre muligheder undersøgt, men ingen, heller ikke den lokale stiftelse, som fik præstegården overdraget i 2005, kunne rejse tilstrækkeligt med penge til projektet.
I frustration truede Kaj Munks søn, Arne Munk, på et tidspunkt med at brænde faderens møbler og andre personlige ting.
Og den danske stats ageren i sagen er blevet voldsomt kritiseret af Kaj Munk-forskere i både Danmark og udlandet.
I finanslovsforliget hedder det blandt andet, at Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal sikres et varigt og værdigt minde for Kaj Munk på Vedersø Præstegård.