Sådan får du din familie til at fungere

– Når jeg holder seminarer om udvikling af familien og mennesket, vil jeg ofte begynde med spørgsmålet: ”Findes den perfekte familie?”. De fleste mennesker vil svare nej. Mit svar vil være, at den findes.Men virkeligheden er, at der kun findes én perfekt familie, og den består af Faderen, Sønnen og Helligånden.

Shanie og Peter Hinge er ledere for Kings Kids i Østeuropa, og har i flere år afholdt seminar om familier og børn. De har tre døtre.

De er vores eksempel på den perfekte familie. De er tre adskilte individer, som fungerer i total enhed og overgiver sig til hinanden.
At blive en perfekt familie er ikke 100 procent opnåeligt for nogen af os her på jorden. Vi er mennesker og vil fejle, men vi kan blive en velfungerende familie.
En velfungerende familie er en familie, som lykkes og arbejder sammen. Den er interaktiv, og hver enkelt har opgaver, indflydelse og samme værdi.

Der findes seks kendetegn på en velfungerende familie. Disse begreber skaber en stærk følelse af enhed og tryghed, hvis de bliver brugt i familiestrukturen. De skaber en sund udvikling for hvert individ i familien.

Det er vigtigt, at alle i familien modtager kærlighed og ved, at de er elskede på trods af fejl og fiasko, forkerte holdninger og endda oprør.
Det betyder ikke, at forældrene ikke er disciplinære, når det er nødvendigt. Men det er absolut nødvendigt, at forældrene viser deres kærlighed til børnene midt i opdragerfunktionen.
Det er vigtigt, at forældrene opdrager ud fra et dybt ønske om at lede barnet i den rigtige retning, i stedet for blot at reagere med vrede over noget, barnet har gjort.
En god bog, som jeg varmt vil anbefale enhver forælder og ægtefælle at læse, er ”De fem kærlighedssprog” af Gary Chapman. Der kunne vies en hel artikel til dette specielle emne, men for at give en kort oversigt vil jeg nævne de fem kærlighedssprog her:
Enhver af disse kærlighedssprog er vigtige, men den enkelte har et primært kærlighedssprog, som taler mest til ham eller hende.
Det er vigtigt, at vi genkender disse kærlighedsprog hos den enkelte i vores familie og gør vores bedste for at vise kærlighed på den måde, de bedst modtager kærlighed.
Men hvordan opdager du deres kærlighedssprog? Se på hver enkelt i din familie og læg mærke til, hvordan de VISER dig kærlighed.
De vil normalt vise kærlighed på den måde, de bedst modtager kærlighed. Det hjælper at kommunikere som familie og drøfte med hinanden, hvad der taler mest til hver enkelt.

Det er ikke forkert at have konflikter og hvis der er mere end én person i et rum, vil der være konflikter i en vis grad.
Det er blevet sagt, at hvis du spørger 9 mennesker om deres mening om et givet emne, vil du ende op med 10 forskellige meninger!
Selvom konflikter vil være en normal del af livet, er det vigtigt at huske nogle få vigtige ting:
1. Der vil til tider være vrede. Vrede er ikke forkert
Faktisk blev Gud selv vred. Se Mika 7,28 eller Jeremias 10,10 som eksempler. Bibelen fortæller os i Efeserbrevet 4,26: Bliv blot vrede, men synd ikke, og det samme fortæller Salme 4,4 os.
Så det er i orden at blive vred, men vi må ikke synde. Hvad gør du, når du bliver vred? Der er energi i vrede.
Når du er vred, kan du føle det, som om dit hoved vil eksplodere, hvis du ikke gør noget, og det er så let at handle på en måde, som desværre får os til at synde. Hvad gør vi for ikke at synde?
I vores familie prøver vi at fastholde den aftale, at når vi er vrede, har vi ret til at sige til den person, vi er vrede på, at vi ikke kan tale om emnet lige for øjeblikket og så forlade situationen for at frigøre den vrede energi.
Det er ikke at løbe fra situationen, men at tage sig tid til at trække sig tilbage, løbe en tur, gøre huset rent eller bare skrige ind i en pude, hvis nødvendigt!
Vi laver noget, mens vi samtidig tænker situationen igennem og træder et skridt tilbage for at tænke tingene igennem på realistisk måde.
Når vi har taget os tid til at blive rolige, kan vi vende tilbage til situationen med et forhåbentlig mere realistisk syn på situationen for at tale tingene igennem sammen.
Vi vil understrege tre regler om vrede, som er ret simple.
a. Ødelæg ikke ejendele
Med andre ord: kast ikke glas mod væggen, slå ikke din hånd gennem døren, og riv ikke plakater af væggen for derefter at rive dem i stykker!
b. Sår ikke andre
Det er en selvfølge, at vi ikke skal såre andre fysisk, men vi skal også være forsigtige med de ord, vi taler. Sig ikke sårende ting til folk… lige meget hvor meget du synes, du mener det lige nu.
På den anden side skal du heller ikke trække dig tilbage til en passiv aggressiv holdning. Det vil sige, at du trækker dig tilbage fra personen og nægter at kommunikere med ham.
Det er i virkeligheden en meget aggressiv opførsel, selvom der ikke bliver sagt noget. Det bidrager til en stærk følelse af afvisning af personen, og det nedgør ham.
c. Sår ikke dig selv
Igen er det ret selvfølgeligt, at vi ikke skal såre os selv. Du skal ikke hamre dit hovede mod væggen og derved såre dig selv fysisk.
Men lige så ødelæggende er det at sige ting til dig selv, sådan som: ”Jeg er så dum! Jeg hader mig selv! Hvorfor er jeg sådan en idiot?”.
Bibelen fortæller os, at vi skal elske vores nabo, som vi elsker os selv, og det er klart, at det er nødvendigt, at vi elsker os selv og ser vores egen personlige værdi.
2. Det er vigtigt, at vi i den velfungerende familie lærer at bruge forskellige løsningsmetoder, når der opstår en konflikt.
Der er fire metoder, vi kan lære at udvikle, og hver metode bør bruges næsten lige meget og af alle i familien.
a. Give sig
At give sig er, når én i familien bøjer sig for en andens ønske på trods af, at han ønsker at gøre noget andet.
For eksempel: Én person ønsker at tage til stranden den dag, mens en anden vil på udflugt i bjergene. Én vælger at opgive sit ønske for at tjene den anden.
Det er vigtigt, at det ikke er den samme person, der altid giver sig, men at der er en gensidig given-efter, og at man skiftes til at give efter i forhold til hinanden.
b. Koeksistere
Det er, når vi sammen beslutter, at vi hver især vil gå vores vej den dag, og at vi vil være sammen igen senere.
Det er også muligt at koeksistere omkring ideologiske emner. Vi vælger at blive enige om at være uenige om et bestemt emne, og det er ok.
c. Gå på kompromis
Vi bestemmer sammen, at i dag vil vi tage til stranden, og i morgen vil vi tage i bjergene.
Vi får begge, hvad vi ønsker men giver også plads til, at den andens ønsker bliver opfyldt.
d. Undersøge
Det er, når vi beslutter os for at opgive begge ideer og sammen se efter en helt anderledes løsning, som vi begge kan blive enige om.

I den velfungerende familie taler man sammen, og vigtigere endnu: Man lytter til hinanden. Man deler hinandens liv og viser interesse for hinandens liv.
De fleste konflikter opstår på grund af misforståelser og formodninger.
Skuespilleren Henry Winkler udtalte faktisk, at formodninger er gift i et forhold. Han har virkelig ret!
Det er vigtigt, at alle i familien tager sig tid til at lytte til hinanden og forstå det inderste i den person, de kommunikerer med. De stiller spørgsmål og søger klarhed og forståelse.
Da der VIL komme konflikter i en velfungerende familie, er det også vigtigt at forstå, at vi sommetider kan blive nødt til at søge hjælp for at få løst en konflikt. Det skal være acceptabelt.
Et forkert motto er, at ”alt, der sker i familien, bliver i familien.” Det er hvad man kalder et lukket system, og det er ikke gavnligt. Det er formodentligt den største grund til, at familier og ægteskaber går i stykker.
Når de når til det punkt, hvor de er villige til at søge hjælp (hvis de når til det punkt), er det som regel ”for sent”.
Familien er nødt til at leve i et åbent system, hvor de har frihed til at se uden for familien efter hjælp til en løsning.Det kunne for eksempel være at søge råd hos en præst, en rådgiver, en betroet i familien eller blandt vennerne.

Der er klare retningslinier og regler i en velfungerende familie. Alle har ikke tilladelse til at gøre, hvad de har lyst til.
Børnene lærer socialt acceptabel opførsel, og den håndhæves af forældrene.
Alle i familien ved, hvad der forventes af dem, og forældrene forandrer ikke reglerne på baggrund af, hvad de lige føler i dag, eller fordi børnenes tiggeri og plageri trætter dem.
Børnene ved, at et ja er et ja, og et nej er et nej. Det betyder ikke, at der ikke er plads til begunstigelse ved visse lejligheder, men barnet må lære, at far og mor er deres autoritet, og at de er nødt til at gøre ting i livet, som de ikke nødvendigvis har lyst til at gøre eller kan lide.
Det er en del af det at lære at blive ansvarlig og hensynsfuld over for andre.
Hold for øje, at tydelige retningslinier og grænser giver barnet tryghed. De ved, hvor grænserne er, og de kan være rolige, fordi grænserne ikke ændres ved en eller andens tilfældige indfald.
Et barn, som ikke kender grænserne, eller som konsekvent får lov til at presse deres forældre til at ændre deres mening, vil faktisk føle sig usikker og begynde at kontrollere omgivelserne ved at være mere og mere kommanderende.
Det at forkæle børn er faktisk en form for overgreb, som forårsager, at de får narcissistiske karaktertræk.
Uheldigvis er børn mere og mere opdraget uden tydelige regler og forordninger i det vestlige samfund, og vi skaber et meget narcissistisk samfund, som er meget nedbrydende og vil have ødelæggende virkning med tiden.

Det ægteskabelige forhold er kernen i en velfungerende familie. Det er vigtigt, at mor og far har et godt, nært forhold.
Hvis far og mor har et nært forhold, men ikke er tæt på deres børn, er det bedre for børnene, end at forældrene har et nært forhold til børnene, men ikke har et nært forhold til hinanden.
Hvis forældrene ikke har et nært forhold til hinanden, vil børnene begynde at tage ansvar for forældrene. Et nært ægteskabeligt forhold skaber tryghed hos børnene.
I 1. Mosebog 1,26-27 står der: Gud sagde: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”
Når en kvinde og mand søger sammen, er de en refleksion af Guds billede for deres børn. Det skaber et grundlag for, at børnenes forhold til Gud vokser.
Der er et stort angreb på ægteskaber, og skilsmisser tager overhånd i vores samfund, selv i kirken. Det er ikke mærkeligt, når du overvejer det faktum, at vi er en refleksion af Guds billede for vores børn.
Når ægteskaber ødelægges, ødelægges børnene. Når det sker, påvirkes samfundet, og vi ender med et samfund, som finder det svært at tro på en kærlig og omsorgsfuld Gud, som aldrig vil forlade dem eller svigte dem.

Der er seks former for frihed, som en sund familie bør have:
a. Frihed til at høre og se, hvad de rent faktisk hører og ser
Når et barn ser noget, som forældrene ville foretrække, det ikke så, for eksempel hvis mor og far diskuterer, og barnet spørger: ”Hvorfor skændes I?”, da er det vigtigt, at mor og far ikke prøver at dække over situationen og fortæller barnet, at de ikke skændtes.
I stedet bør de erkende, at barnet så dem diskutere, og så bør de give barnet en undskyldning og forsikre barnet om, at alting vil blive ok. At de var uenige, men at de stadig elsker hinanden. Derefter bør mor og far tage diskussionen et andet sted.
b. Frihed til at tænke og udtrykke tanker
Alle bør kunne udtrykke en tanke, som måske ikke er på linie med familiens generelle overbevisninger og traditioner.
For eksempel: De fleste kristne familier vil traditionelt gå i kirke hver søndag. Et barn siger til sin mor en søndag: ”Jeg kan ikke lide at gå i kirke søndag morgen. Jeg vil hellere gå i kirke om mandagen.”
Moderens reaktion bør ikke være at fortælle, hvor skørt dette er, men hun skulle hellere tage barnet med ind i en samtale om, hvorfor barnet tænker på den måde.
Hun kan stadig forklare sine grunde til, hvorfor vi går i kirke søndag morgen, men hun nedgør ikke barnet for at have en anden idé end den traditionelt accepterede.
Sommetider kan vi endda blive overraskede over et barns ræsonnementer og opdage nogle gode grunde til at gøre ting anderledes.
c. Frihed til at føle og eje dine egne følelser
Alle i familien bør have lov til at udtrykke deres følelser og have deres følelser anerkendt.
For eksempel: Et barn kommer hjem fra skole og siger: ”Jeg er ked af det, for det var meningen, jeg skulle lege med min ven i dag, og nu kan han ikke.”
Det er vigtigt at lytte til, hvordan de føler, og trøste dem. At tage tid til at spørge, hvordan du kan hjælpe, og hvad de tror ville hjælpe dem til at have det bedre. Tal om deres følelser og støt dem i at være dem, de er.
Sig ikke til dem, at de bare er overfølsomme, eller at de bare skal komme over det, og sig aldrig til dem, at det, de føler, ikke er sandt. Du kan hjælpe dem til at få et andet perspektiv ind over situationen uden at nedgøre deres følelser.
d. Frihed til at have ønsker
De bør have lov til bede om ting, de ønsker. Det betyder IKKE, at de skal HAVE hver ting, de beder om.
Vi flyttede for nylig tilbage til Danmark fra USA, og vores datter var nødt til at efterlade sin kat. Hun sagde næsten hver dag i ugevis: ”Mor, ved du hvad, jeg virkelig ønsker mig? Jeg ønsker mig sådan en anden kat. ”
Efter at have hørt på dette hundrede gange, sagde jeg meget irriteret til hende: ”Vi skal IKKE have en kat. Vi rejser for meget. Lad være at bede mig om én.”
Hendes svar var: ”Men mor, du underviser altid om, at vi har lov til at have ønsker! Jeg fortæller dig bare mit ønske. Jeg VED, jeg ikke må få én.”
Og så sagde jeg til hende, at hun ikke mere måtte komme til mine seminarer!
e. Frihed til at drømme og forstille sig
Alle i familien bør have lov til at drømme drømme om deres fremtid og om, hvad de ønsker at gøre med deres liv.
For eksempel: ”Jeg vil gerne være astronaut!” råber et barn begejstret. Vi har alt for ofte tendens til en usund reaktion som noget i retning af følgende: ”Hvorfor vil du være astronaut? Jeg synes ikke, du skal tænke på at blive astronaut. Det er alt for svært. Du skal være rigtig dygtig for at blive astronaut.”
Og vores grund er, at vi ikke ønsker at styrke hans håb eller give ham storhedsvanvid og tænke mere om sig selv, end han er i virkeligheden.
Hvor mange mennesker har haft drømme, som blev knust af en eller anden voksen, som fortalte dem, at de ikke var gode nok? En simpel kommentar, god eller dårlig, kan diktere kursen for en persons liv.
Det er vigtigt at opmuntre vores børn i deres drømme og lade dem gå på opdagelse i mulighederne!
De vil sandsynligvis ikke blive astronauter, men fordi vi opmuntrer deres forestillinger og tillader dem at drømme, opnår de måske noget andet stort i deres liv.
I det mindste har vi opmuntret dem til at tro på sig selv og på det faktum, at de kan drømme og have forestillinger, og at vi tror på dem. Vi styrker deres selvværd.
Dette var kendetegnene på den velfungerende familie. Vi vil lave fejl, og vi vil mislykkes til tider. Men hvis vi tilføjer disse simple sandheder til vores liv og også tilføjer nåde og tilgivelse, kan vi have en familie, der trives og er et eksempel for samfundet på, hvad en virkelig sund, glad familie er.
Af Shanie Hinge