Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg skriver til dig for at få din mening på en sag. Min mand og jeg har 2 børn sammen, en pige på 9 og en dreng på 5 år. Min mand er overordnet en god far, kærlig, rummelig og nærværende, når det gælder. Alligevel går det mig lidt på, at han ikke prioriterer børnene højere i det daglige. Jeg ville ønske, at han tog flere initiativer til at være sammen med dem på egen hånd – f.eks. hentede dem tidligt fra skole noget oftere eller bare satte sig ned og hyggede med dem. Jeg kan mærke, at de er knyttet til ham, men jeg tror, at deres tilknytning til ham ville være endnu større og bedre, hvis han engagerede sig mere aktivt i dem jeg selv tager dem f.eks. ofte med ud, når jeg skal handle, eller når jeg laver mad/bager – og jeg synes, vi får skabt en særlig kontakt dér. Jeg har prøvet at snakke med ham om det, men han forstår det slet ikke og synes, det er noget pjat. Er det bare mig, der er emsig/overreagerer og hvis ikke, hvad kan jeg så gøre?
Hilsen Moren
Kære Mor
Alle forældre er forskellige, og som mænd og kvinder gør vi også tingene forskelligt. Man kan ikke konkludere, at én måde at være forælder på er mere rigtig end en anden uden at se på konteksten. Du må se på frugterne se på dine børn og deres bestående relation til din mand, deres far. Er de glade for at se ham, når han kommer hjem? Fortæller de ham relevante ting fra deres hverdag? Er de trygge ved ham? Har de fysisk kontakt med ham?
Selvom din måde at skabe kontakt med dine børn på virker (og sikkert upåklageligt), så gør det ikke nødvendigvis din mands måde forkert. Måske ligger hans styrker et andet sted end der, hvor du fokuserer fordi han ikke er dig.
Prøv i stedet at se det hele lidt udefra og led aktivt efter de måder, hvor din mand har sine ressourcer og netop når ind til børnene på en måde som måske kun han kan! Pas på, at du ikke kommer til at ville lave ham om til dig, og husk, at der alligevel ikke er nogen, der kan hamle op med en mor for en mor er noget særligt, og forholdet til hende vil altid være noget særligt. Jeg er sikker på, at manden og kvinden har fået tildelt to forskellige roller i verden, i parforholdet og i forældreskabet. Det betyder ikke, at man ikke kan bytte engang imellem eller deles om visse ting men det betyder, at man har hver sin styrke, netop fordi man er forskellig. Jeres børn er heldige, at de har dig, der viser dem nærvær og opmærksomhed i mange dagligdags situationer. Og de er heldige, at de har en far, der er kærlig, rummelig og nærværende, når det gælder.
Måske kunne det på længere sigt være en gevinst for både din mand og jeres børn, at han lavede nogle flere planlagte aktiviteter med dem men du kan være helt sikker på, at hvis du belærer ham om det, så får det kun den modsatte effekt (100 ud af 100 gange).
Forældrerollen er en rolle, der medfører stor sårbarhed. Pas på med at insinuere eller direkte give udtryk for, at han ikke er god nok som far prøv i stedet at anerkende ham for det, han allerede gør godt. Det virker som regel langt bedre! Med tiden kan du måske så få lov til at komme med konstruktive forslag.
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg er en pige på 17, går i 2.g. Mit spørgsmål drejer sig om, at jeg har en rigtig god veninde, vi har været bedste veninder siden 4. klasse, og vi går nu på samme gymnasium og i samme klasse. Vi er som søstre for hinanden, og jeg elsker hende højt, og jeg ville virkelig gøre alt for hende. Det jeg ikke forstår, er at vi alligevel nogen gange bare kan blive så sindssygt uvenner, at jeg føler, at jeg hader hende. Kan man elske og hade nogen på samme tid?
J.
Kære J.
Jeg kan godt forstå din forvirring. Det er noget underligt noget, at man kan have så negative følelser for én, som man ellers holder så meget af.
Når man holder af et andet menneske betyder det, at man ikke er ligeglad med, hvordan den anden behandler én. Da vi desværre ikke er perfekte og derfor heller ikke opfører os fejlfrit over for hinanden, vil vi ind i mellem gøre ting, der sårer hinanden som vi bagefter fortryder.
Disse ting er sjældent et udtryk for, at man ikke længere kan lide den, det går ud over, men mere et udtryk for fx magtesløshed at man ikke ved, hvad man ellers skal gøre eller frustration, stress, usikkerhed osv. Men det gør stadig ondt på den, det går ud over, og den følelse er ægte nok.
Så det er helt i orden, at du reagerer, når din veninde opfører sig mærkeligt prøv at sørge for at sige fra så tidligt i forløbet, du kan. På den måde kan du måske undgå, at jeres konfrontationer bliver alt for voldsomme. Husk, at det ikke er din veninde som helhed, du ind imellem nærmest hader, men i stedet nogle sider/egenskaber af din veninde. Man kan sige, at du hader, når hun er på den måde. Og når hun er på den bestemte måde, ja, så kan du faktisk ikke lide at være sammen med hende. Og det er helt i orden.
Desuden, jo bedre du bliver til at sige fra over for det ved din veninde, som du ikke bryder dig om, jo mindre vil hun irritere dig. For så er det ikke længere dit problem men hendes.
Hilsen Suh
Klumme
Det var weekend. Den ældste på seks og den yngste på tre var kommet trippende og havde puttet sig ind under dynen. Min dyne. Vi skulle ikke tidligt op, skulle ikke nå noget og kunne derfor bare ligge og hygge. Det var skønt!
Men idyllen varede ikke så længe. I takt med at ungernes vågenhed tog til, begyndte også KAMPENE. Om alt. Hvem har mest dyne, hvem har mest hovedpude, hvem lå her eller der først, hvem har taget den ene star wars-figur, du må ikke sige pruttelyde o.s.v.
På et tidspunkt handlede kampen om, at den yngste lagde sig meget tæt op ad den ældste åbenbart alt for tæt ud fra den ældstes udråb og adfærd at dømme. Ynk, jammer og hyl blev resultatet.
For at redde mig bare fem minutters mere fred i morgensengen mumlede jeg overtalende til den ældste: Jamen, Marcus, han vil jo bare gerne ligge tæt på dig fordi han så godt kan li dig! Hvorpå Marcus svarede lettere irriteret: Jamen, mor, jeg kan også godt li ham bare ikke lige nu!
Fra børn og fulde folk. Blev slået af den enkle sandhed, min seks-årige lagde for dagen denne lørdag morgen. Så enkelt er det jo bare nogle gange der er mennesker, vi holder meget af, ja, som vi elsker højt men som nogen gange gør eller siger noget, der bevirker, at vi lige netop i det øjeblik ikke ret godt kan li dem. Men kun i det øjeblik.
Bagefter, når øjeblikket er overstået, eller når en evt. misforståelse er udredt, så sætter kærligheden og de positive følelser ind igen.
Værre er det måske ikke. At følelserne et øjeblik trådte i baggrunden, blev overskygget af noget andet men de er der trods alt stadig inde bag ved, man havde bare lige glemt dem. Og de kan heldigvis hentes frem igen.
Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk
