Hvordan hjælper man sådan et menneske?

Kære Suh
Jeg har en bror på 53 år. Han er alene, er blevet skilt for et år siden, har ingen børn, han arbejder, men foretager sig intet derudover! Han sidder bare derhjemme og glor tv og ryger smøger. Huset forfalder om ørerne på ham, og jeg frygter for hans helbred. Jeg tager derover, prøver at få ham til at rydde lidt op, få ham i gang med at foretage sig noget ud over bare at sidde der. Men der er intet, der virker, han er ligeglad og snerrer bare ad mig, ikke engang et tak. Hvordan hjælper man sådan et menneske?
Søsteren

Kære Søster
Hvis man skal kunne hjælpe et menneske for alvor, er det nødt til i et eller omfang selv at ville det. Din indsats er prisværdig – men det lyder som om, at din bror ikke rigtig er interesseret i at blive hjulpet lige nu? Måske er han stadig påvirket af skilsmissen og har derfor lukket sig inde sammen med sine følelser – og lukket af for andre mennesker? Eller måske er dette hans måde at sørge eller reagere på? Uanset hvad, lyder det som om, at det er skønne spildte kræfter lige nu, så prøv at give ham mere tid – kig ind til ham engang imellem, men lad ham være, som han er: lad være med at prøve at overtale ham til noget eller at sætte en masse i gang, og lad være med at bebrejde ham en hel masse eller korrigere ham, selvom der er mange anledninger til det. Prøv bare at være sammen med ham, evt. få en lille snak i gang, signaler til ham, at det er ok, at han bare sidder dér lige nu. På den måde oplever han sig måske mindre ”kommanderet med”, og i stedet accepteret som den han er. Dette gør så måske igen på længere sigt, at han vælger at lukke sig en lille smule op for dig, eller tage lidt mere imod lidt hjælp fra dig. Du, på den anden side, bliver ikke skuffet over, at han ikke ”værdsætter din indsats” og undgår at bruge din energi på noget, der i sidste ende er umuligt på grund af hans manglende samarbejdsvilje.
Hvis der efter længere tid med denne strategi stadig ikke sker noget konstruktivt med din bror, må du måske se i øjnene, at det ikke er muligt for netop dig at hjælpe din bror – måske han er for stolt til at tage imod hjælp fra sin søster? Det er en svær erkendelse, for man ønsker så brændende at hjælpe dem, man holder af, men det kan være, at der er andre i hans netværk, der kunne have en bedre indfaldsvinkel – netop fordi de er lidt længere væk? Husk, at mænd ofte er meget stolte og derfor kan have svært ved at stå ved deres magtesløshed over for dem, der er tættest på!
Held og lykke med det!
Hilsen Suh