Generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen:
– Jeg kæmper for en
mere retfærdig verden
Jann Sjursen beskriver sit arbejde for Caritas som meget forskelligt fra arbejdet som politiker, men samtidig som en forlængelse af det.Han forlod Folketinget og politik i 2005 efter at have været politisk aktiv i Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne i et kvart århundrede. Heraf over 10 år som formand for partiet.
Siden da har der været meget stille om ham. Han kæmper fortsat for demokrati og kristne værdier, men nu på nye slagmarker. Udfordringen har mødt Jann Sjursen.
– I 2007 blev jeg generalsek-retær for Caritas Danmark, en humanitær organisation, der har tilknytning til den katolske kirke, og som arbejder med nødhjælp og udvikling. Jeg valgte Caritas, fordi det er en spændende organisation med et stort netværk, internationale ambitioner, og fordi jeg kan bruge min politiske erfaring i arbejdet.
Caritas Danmark er blot et af de 162 medlemmer i Caritas Internationalis. En international humanitær organisation, der har 440.000 ansatte og over 600.000 frivillige på verdensplan. Organisationen er, ifølge den danske generalsekretær, sammen med Røde Kors verdens største nødhjælpsorganisation.
– Det er et meget meningsfyldt arbejde. På den ene side er det meget forskelligt fra mit tidligere arbejde som politiker, på den anden side ligger det i klar forlængelse af det, jeg tidligere har lavet som politiker.
– Udviklings- og nødhjælp bidrager til, at fattige mennesker får et bedre liv, det har også noget med kamp for menneskerettigheder at gøre. Det er at skabe bedre rammer for det fælles liv, ikke lige her i Danmark, men for de mennesker, vi også har et Gudgivet ansvar for.
Organisationens navn, Caritas, betyder kærlighed eller barmhjertighed og er inspireret af udtrykket fra 1. Joh 4,16 om, at Gud er kærlighed, som på latin lyder: Deus Caritas est.
– Caritas vision er at elske, fordi Gud elskede os først, men Caritas er ikke en missionerende organisation. Vores opgave er vise næstekærlighed. Det gør organisationen ved at kæmpe for en mere retfærdig verden, blandt andet ved at forsøge at ændre økonomiske strukturer.
Caritas Danmark har som deres særlige fokus at hjælpe fattige bønder i udviklingslande til at øge familiens indkomst. Dermed hjælper de også bønderne til at organisere sig, hvilket er et stort skridt frem mod at kunne deltage i demokratiske sammenhænge.
– Krumtappen i vores arbejde med udvikling er også at skabe grobund for demokrati. Jeg tror ikke, det er muligt at skabe udvikling i et samfund uden samtidig at give folk mulighed for at ytre sig og organisere sig. Men det er en proces, der tager lang tid.
– Det glemmer vi nogle gange. Sådan har det jo også været historisk i Danmark. Derfor er det også dybt godnat, når man tror, at man kan eksportere og udvikle et demokrati i Afghanistan over nogle få år.
Mens fattige mennesker i udviklingslandene kæmper for at overleve og organisere sig, står det mere slet til med kampviljen i det danske samfund.
– Det danske demokrati er truet af, at vi er blevet ligegyldige. Det kan vi aflæse af, at det bliver vanskeligere at rekruttere kandidater til for eksempel kommunalvalg og at få medlemmer nok til at kunne opstille kandidater. Vi lider ikke nød, vi har mad på bordet, men hvad er det, vi kæmper for i Danmark?
Alligevel mener Jann Sjursen ikke, at demokratiet er svaret på alt, for demokratiet kan godt træffe forkerte beslutninger.
– Vores lovgivning vedrørende det ufødte liv kolliderer med nogle grundlæggende menneskerettigheder, og den mest grundlæggende rettighed er retten til liv. Det er såre udemokratisk at knægte det ufødte barns ret til livet.
Retten til livet har altid spillet en central rolle i Sjursens eget politiske engagement. Det var det spørgsmål, der fik ham til at melde sig ind i Kristeligt Folkepartis Ungdom som 16-årig. Og det var blandt andet også spørgsmålet om abort, der fik Sjursen til at forlade aktiv politik tilbage i 2005.
– Jeg var ikke begejstret for den udvikling, der foregik i Kristeligt Folkeparti i forbindelse med overgangen til det, som blev Kristendemokraterne.
– Det at skifte partinavn og at forankre partiet i Kristendemokratisk ideologi betød, at partiets linje blev uklar. Folk lagde vidt forskellige ting i navneskiftet, fx i forhold til EU-spørgsmålet og abortspørgsmålet. Det var en dybt usikker sejlads at give sig ud på.
Jann Sjursen valgte at tage konsekvensen, da partiets uklarhed om abortspørgsmålet endte i et nyt abortsyn.
– Jeg meldte mig endeligt ud af partiet i 2007, fordi Bodil Kornbek for egen regning ændrede partiets menneskesyn og syn på abortspørgsmålet.
Netop menneskesynet har været det bærende for Sjursens engagement både i det politiske arbejde og det efterfølgende arbejde med udvikling og nødhjælp.
– Jeg arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Det vil sige, at jeg betragter alle mennesker som skabt af Gud og som ligeværdige. Jeg tror også, at forholdet til Gud er afgørende for vores forhold til tilværelsen og skaberværket. Livet er et integreret hele.
Forholdet mellem troen på Gud og ansvaret for medmennesker og skaberværket spiller også en central rolle i Caritas arbejde. Caritas forsøger at omsætte bibelske principper til initiativer, for eksempel i forhold til klodens klimaproblemer.
– Der er en nær sammenhæng mellem etik og politik. Caritas har netop har udgivet et hæfte om klimaretfærdighed. Det er nogle overvejelser om, hvorfor det nu er relevant at beskæftige med klimaproblemerne. Er vi sat til at gøre noget ved klimaet? Det synes jeg er relevant at tage op i kirkelige organisationer ud fra vores etiske ståsted.
Alligevel er det ikke så lige til at operere ud fra en fælles kristen etik, fordi kristne er uenige om mange ting.
– Det er vanskeligt at oprere ud fra et kristent livs- og menneskesyn og kristen etik. Der er ikke nogen facitliste. Bibelen er ikke i sig selv en etisk eller politisk opslagsbog, som man kan bruge til at banke hinanden i hovedet med efter det første og bedste synspunkt.
– Jeg mener selv, at Bibelen udtrykker nogle absolutte værdier og normer, så der er ikke tale om den rene relativisme. Men jeg må konstatere, at der er andre kristne, som mener, at Bibelen udtrykker andre værdier og normer.
På trods af denne forskellighed kristne mennesker imellem opfordrer Jann Sjursen kristne til at blande sig i debatten og tage aktivt del i samfundet.
– Kristne skal blande sig i debatten. Vi skal engagere os over en bred front i det samfund, vi er en del af. Vi er borgere i et samfund og skal bidrage til dets udvikling.
– Det bliver nogle gange lidt for nemt at holde os i vores egne sammenhænge og være kritiske over for alt, der sker i samfundet, mens vi står tilbage med rene hænder. Det er ikke det, vi er kaldet til.
Sjursen medgiver, at det måske står i modsætning til hans egen deltagelse i debatten de seneste år, men det kan være, at det bliver anderledes på et tidspunkt.
– Politik er jo ikke kun at debattere. Det er også at gøre noget konkret. I hverdagen og over for andre mennesker. Holdning og handling skal følges ad. Så på den måde arbejder jeg stadig politisk og er fortsat meget interesseret i politik – også den politiske debat. Men lige nu er det Caritas, der optager mig professionelt.
